Engageret arkitekt med mulighed for partnerskab

Tegnestuen er inde i en spændende udvikling og oplever opsving i opgavemængden. Der er derfor brug for en dygtig og initiativrig arkitekt, som kan indgå i det daglige arbejde og bidrage til hele processen omkring byggeri.

Som arkitekt hos William Tolstrup Arkitekter bliver du en del af et lille sammentømret team med en stærk byggefaglig baggrund. Arbejdet vil være alsidigt med god mulighed for at påtage sig en høj grad af ansvar for opgaveløsningen i tæt samarbejde med både kollegaer, kunder og entreprenører – vi arbejder fra idé til færdigbygget projekt samt med byggeledelse. Opgaverne vil for den rigtige kandidat være udfordrende, varierende og vil foregå i en afvekslende og dynamisk hverdag.

Personlige kvalifikationer og egenskaber
Vi forventer, at du er uddannet arkitekt og har ca. fem års arbejdserfaring fra lignende stilling. Du arbejder struktureret, løsningsorienteret og har en positiv tilgang til enhver udfordring. Som person er du udadvendt og smilende. Derudover har du en god forretningsforståelse og flair for kundehåndtering. Du er superbruger i Revit eller AutoCad, SketchUp, Adobe-pakken samt Microsoft Office. Dansk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt. 

Vi forventer, at du er en nysgerrig og positiv person, som har erfaring med:

  • Skitsering og projektering, herunder dialogmøder med bygherrer
  • Andragende og færdigmelding via Byg & Miljø
  • Udarbejdelse/udvikling af lokalplaner
  • Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser og tidsplaner til entreprenører
  • Koordinering og kommunikation med entreprenører og bygherrer
  • Grundlæggende regler i BR18

Vi forventer ikke, at du kan alt ovenstående til perfektion, men er indstillet på at tilegne dig den nødvendige viden og færdigheder.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et fantastisk arbejdsmiljø med gode sociale rammer på og omkring kontoret centralt i Næstved. Som en del af et stærkt fagligt miljø deler vi etage med rådgivende ingeniører og landinspektør. Der vil være mulighed for fleksibilitet i hverdagen både ift. opgaver og i at planlægge sin arbejdsdag. Vi lægger vægt på, at alle trives og udvikler sig - og at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer om ugen med opstart efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra kompetencer og kvalifikationer.

Mulighed for at blive partner på sigt.

William Tolstrup Arkitekter er etableret i 2006 og har kontor i lyse lokaler i centrum af Næstved. Virksomheden har mange års erfaring i byggebranchen og er således i stand til at varetage opgaver som total- og hovedrådgiver. Opgaverne omfatter både nybyggeri og renovering inden for alle former for boliger, erhverv, offentlige institutioner og skoler.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 20. april 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
William Tolstrup - Arkitekter ApS
Sct Peders Kirkeplads 9
4700 Næstved
Næstved Kommune, Danmark