Bygningskonstruktør/rådgiver søges

DSC Byggerådgivning er en lille lokalt forankret byggerådgiver, med fokus på både erhvervs- og privatkunder. Virksomheden fokuserer på at være kundernes byggefaglige kompetence – vi arbejder med opførelse af erhvervsdomiciler, (type)husbyggerier, projektering af ombygninger mm. DSC Byggerådgivning har fokus på den nære rådgivning, med højt fagligt niveau og personligt engagement.

Jobbet
Med udgangspunkt i en bred portefølje af opgaver, søges en ny medarbejder, som kan bidrage med solide byggetekniske kompetencer og gode samarbejdsevner.

Dine opgaver vil blive både de helt små sager som køberrådgivning, forsikringssager, skimmelsager og byggetilsyn af husbyggeri, samt større opgaver med projektering og tilsyn af større erhvervsbyggerier samt håndtering af byggesager i Byg & Miljø.

Nogle af opgaverne vil skulle udføres selvstændigt og andre i samarbejde både internt og med eksterne samarbejdspartnere.

Ønsker til vores kommende medarbejder
Det faglige

  • Du er bygningskonstruktør eller ingeniør – grundlæggende byggeteknisk viden er et krav
  • Du har erfaring med CAD-programmer (Revit og evt. Autocad) – du er med til at påvirke og bestemme udviklingen på brugen af CAD & BIM i firmaet.
  • Du er erfaren bruger af MS Office
  • Du har gyldigt kørekort til bil

Det personlige

  • Du ved hvad du kan og hvad du ikke kan, og du er indstillet på at give dig i kast med nye typer opgaver
  • Du er teamplayer – den personlige kemi er vigtig
  • Du trives i en afvekslende hverdag
  • Du kan tale med alle i en organisation, både håndværkeren på pladsen, den administrerende direktør og alle derimellem.
  • Du har en god struktur i din tilgang til opgaverne og kan skabe overblik

Du tilbydes
En alsidig og afvekslende hverdag, hvor du både vil have tid på kontoret i Sakskøbing og ude hos kunderne. På sigt vil der være mulighed for hjemmearbejdsdage efter behov og aftale.

Et job i en lille og driftig virksomhed, hvor faglig udvikling er i fokus, og hvor der ikke er langt fra indledende idé til handling. Du får gode muligheder for at præge udviklingen.

Løn efter kvalifikationer. 

Se mere om virksomheden på www.dsc-con.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til:
Dennis Stentebjerg-Czuba på tlf. 23 30 52 56. 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 3. juni 2025
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. august 2025
Arbejdsgiver
DSC Byggerådgivning
Søndergade 6
4990 Sakskøbing
Guldborgsund Kommune, Danmark