Bygningskonstruktører

Er du bygningskonstruktør med praktisk erfaring, og kan du byde ind på noget af følgende: Brandrådgivning (eventuelt certificeret brandklasse 2), miljøundersøgelser (gerne certificeret), indeklima eller energimærkning (helst energimærkningskonsulent)? Så er du muligvis den rette til vores hold – vi har forrygende travlt og søger derfor nye medarbejdere til vores afdeling i Hjørring.

DINE ØVRIGE ARBEJDSOPGAVER

  • Tilstandsrapportering og tilstandsanalyser
  • Kalkulation / totaløkonomi – ofte i forbindelse med helhedsplaner relateret Landsbyggefonden
  • 1 og 5 års eftersyn (svigteftersyn). Udføres for Byggeskadefonden
  • Bygningsdelsoverslag i øvrigt
  • Specialundersøgelser – fx skimmel- og fugtundersøgelser
  • Mindre projekteringsopgaver
  • Mindre tilsynsopgaver
  • Fagtilsyn

OM DIG
Vi lægger også vægt på følgende:

  • Stor og generel byggeteknisk indsigt – specielt i forhold til konstruktionsopbygninger
  • Evne til både at arbejde selvstændigt og i vores teams på tværs af faggrænser
  • Loyalitet og servicemindet indstilling i forhold til bygherrer og øvrige kunder
  • God til at kommunikere med både interne og eksterne samarbejdsrelationer
  • Evne til at bevare overblikket i travle perioder
  • En udadvendt og god kollega – som samtidig har et godt humør

VI TILBYDER

  • Spændende og alsidige projekter, store og små
  • Inspirerende og uformelt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for personlig og faglig videreudvikling
  • Stor indflydelse på eget arbejde
  • Mulighed for sparring med gode og fagligt dygtige kollegaer
  • Initiativrig personaleforening med spændende arrangementer

TILTRÆDELSE

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på personen med de rigtige kvalifikationer.

OM BRIX & KAMP A/S
Brix & Kamp A/S er en af Danmarks ældste rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi er dybt forankret i den
nordjyske muld med kontorer i Hjørring, Aalborg og Frederikshavn, men arbejder i hele Danmark. Vores
kompetente medarbejdere arbejder med alt fra energimærker af enfamiliehuse til supersygehusene i
Aalborg, Gødstrup og Odense. Lige nu er vi i gang med flere spændende projekter bl.a. hospitalsbyggeri,
større boligkomplekser og opgaver for Forsvaret.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 5. maj 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. juli 2020
Arbejdsgiver
Brix & Kamp A/S
Nørrebro 11
9800 Hjørring
Hjørring Kommune, Danmark