
Bygningsafdelingen søger projektleder(e) til opgaver på Svendborg Sygehus og det øvrige OUH
Region Syddanmarks Bygningsafdeling (BYG) i Odense søger projektleder(e) med erfaring, som kan medvirke til gennemførelse af en bredt funderet projektportefølje med særligt fokus på planlægning, udbud og udførelse
BYG i Region Syddanmark er i gang med en større organisatorisk ændring, hvor regionens byggeprojektportefølje bestående af større anlægsprojekter samles i afdelingen. På tværs af regionen er vi i øjeblikket i gang med en stor planlægningsopgave med udarbejdelse af helhedsplaner med 10-årigt perspektiv for alle sygehusenhederne med henblik på ansøgning til sundhedsfonden. Derudover har vi for OUH gang i 10-12 projekter på forskelligt stade, hvor vi særligt har brug for hjælp til at komme videre med de projekter, hvor der allerede er frigivet en anlægsbevilling.
Jobbet
Konkret er der i forbindelse med den vedtagne generalplan for Svendborg Sygehus behov for at mande op på Fase 0-projekterne, som bl.a. omfatter en ny logistikbygning, en ombygning af det gamle vaskeri til teknik- og værkstedsbygning samt en række tværgående tekniske projekter med omlægning af forsyningsledninger, etablering af nødforsyning og meget mere. Senere på året skal vi i gang med planlægning og projektering af de projekter, som indgår i næste fase.
Derfor søger BYG Odense mindst én kollega til – sammen med andre projektledere – at hjælpe med at drive den praktiske gennemførelse af projekterne. Du bliver en del af en intern bygherrerådgivningsfunktion, der til sammen udfører opgaver fra behovsafklaringer, planlægningsgrundlag og funktionsprogrammering til udførelse og idriftsætning. Igennem hele forløbet vil brugerinddragelse og hensyn til sygehusenheder i drift være et centralt element.
Du skal hjælpe med at behovsafdække, planlægge og gennemføre såvel nybyggeri og større ombygninger på regionens sygehuse og institutioner. Du indgår som nævnt i et team med forskellige kompetencer, men der vil i stillingen være et særligt fokus på selvstændigt – efter aftale med projektchefen - at kunne håndtere projekter fra de indledende faser, gennem udførelsesfasen, og frem til aflevering.
Vi forventer, at du har flair for at forstå og sætte dig ind i brugernes behov, samt formår at udfordre og kvalificere deres arbejdsgange og krav, og omsætte det til konkrete krav for videre bearbejdning i byggeprojektet. Du behøver ikke være ekspert i statik, brand, tekniske discipliner og forsyninger, men en overordnet forståelse og praktisk erfaring med disse emner vil vægte positivt, og gøre din hverdag nemmere
Ud over et tæt samarbejde med dit team, som består af ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører m.fl., vil du få berøringsflader med resten af BYG i forhold til spørgsmål vedrørende økonomi, udbud, politisk behandling, bæredygtighedstiltag mv.
Geografisk fordeler opgaverne sig primært med projekter på OUH’s matrikler (Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø), med særligt fokus på Svendborg Sygehus, men efter behov og aftale, vil også opgaver andre steder kunne blive aktuelle jf. den forestående opgave med etablering af sundheds- og omsorgspladser rundt omkring i de fynske kommuner.
Du vil have fast tjenestested både på BYG’s projektkontor beliggende på byggepladsen for det nye OUH i Odense SØ, samt hos Teknisk Afdeling (BDS) på Svendborg Sygehus. Der må i stillingen endvidere påregnes mødeaktivitet i nogen grad i Regionshuset i Vejle.
Den rette kandidat
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, og ser meget gerne at du har erfaring fra en offentlig bygherreorganisation eller rådgiver hvor du har arbejdet indgående med de indledende projektfaser af et bygge-/renoveringsprojekt, men også har erfaring med gennemførelse og idriftsætning af projekter. Erfaring fra en lignende stilling vil således blive vurderet positivt. Du skal have lyst til at gøre en forskel for slutbrugerne, og aktivt arbejde med at sikre det rette afsæt for at projekter bliver effektfulde.
Det forudsættes, at du er erfaren bruger af Office-pakken med Word, Excel og Project. Det vægtes positivt med kompetencer indenfor facilitering og interessenthåndtering, ligesom praktisk erfaring med planlægning, gennemførelse og afslutning af større, komplekse projekter, vil blive vægtet særligt positivt.
Vi forventer, at:
- du er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsingeniør eller har anden relevant teknisk og/eller byggefaglig baggrund på tilsvarende niveau
- du har et godt kendskab til byggeriets faser og til byggeprocessen i sin helhed
- du er åben, nærværende, konstruktiv og uformel i din måde at kommunikere på
Vi vil vægte det særligt positivt, at du:
- har generel erfaring med større, komplekse projekter fra en offentlig bygherre, rådgiver eller entreprenør
- har erfaring med offentligt udbud og kontrahering
- har solid erfaring med udførelse og idriftsætning af større projekter
Derudover lægger vi vægt på, at:
- din arbejdsstil er struktureret og kendetegnes ved grundighed og vedholdenhed
- du er robust og har en høj grad af selvstændighed, og kan håndtere mange opgaver samtidigt
- du er en teamplayer med lyst til at dele viden og sparre fagligt
- du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- du har kørekort til personbil
Om BYG
BYG varetager opgaver inden for byggeri (nybyggeri og renoveringer) samt vedligeholdelses- og energiopgaver i forhold til regionens enheder. Dermed understøtter afdelingen regionens sygehusenheder samt institutioner med rådgivning og projektledelse inden for byggeri og energiområdet.
BYG består lige nu af ca. 60 medarbejdere, som enten har sin daglige gang i Regionshuset eller på de enkelte sygehuse. Afdelingen er i udvikling og rekrutterer løbende for bedst muligt at repræsentere en alsidig vifte af faglige kompetencer, som fx ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, jurister og økonomer. Den faglige alsidighed afspejler en arbejdsplads med plads til sparring og vidensdeling på tværs, hvilket betyder at vi i høj grad løfter opgaverne sammen.
Du bliver en del af Bygningsafdelingen i Odense, hvor vi er 15 medarbejdere placeret, og hvor du indgår i et tæt fagligt fællesskab med arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører, jurister og økonomer på tværs af hele BYG. Både i teamet og i hele afdelingen vægtes det sociale. Der bliver udvist stor tillid til den enkelte medarbejder, og det er derfor en fordel at trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt. Afdelingen er generelt præget af en uhøjtidelig stemning med masser af humor, store personlige frihedsgrader og gode muligheder for at præge sin egen opgaveløsning.
Vi kan tilbyde:
- Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt miljø
- Et afvekslende, selvstændigt og udfordrende job
- Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
- En arbejdsplads i et dynamisk og fagligt miljø
- Sparring og samarbejde med gode og erfarne kolleger
Løn og ansættelse
Arbejdssted: Odense og Svendborg.
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og nærmere aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektchef Martin Djørup, tlf. nr. 2949 0347 eller Teamleder, arkitekt, Jesper Løve Nielsen, tlf. nr. 6161 3083.
Ansøg
Ansøgning, indeholdende udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kvalifikationer, sendes via linket på denne side.
Ansøgningsfristen er fredag 13. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 18. februar 2026, hvorfor denne dag allerede ved ansøgning bedes reserveret til evt. samtale.
Datoer
Oprettet: 3. februar 2026Ansøgningsfrist: 13. februar 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Region SyddanmarkBaagøes Alle 15
5700 Svendborg
Svendborg Kommune, Danmark