Byggesagsbehandler til Lemvig Kommune

Aktiviteten i Lemvig Kommune er høj, hvilket afspejler sig i henvendelserne til Bygge- og Erhvervsservice, og vi søger derfor en byggesagsbehandler til at indgå i vores byggesagsteam sammen med 3 erfarne kolleger.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, er positiv og kan være en god medspiller for hele Teknik & Miljø.

Du skal have en relevant uddannelse samt være god til at formulere dig mundtligt og specielt skriftligt. En vis erfaring vil være en fordel, men ikke et absolut krav.

Vi er 10 personer i Bygge- og Erhvervsservice, som ud over byggesager blandt andet også er ansvarlig for BBR og ejendomsskat samt post og journalisering. 

Vi tilbyder et afvekslende job på en arbejdsplads, hvor du har store muligheder for at påvirke din dagligdag og din egen udvikling. Her er rart at være, og vi sætter pris på at have en åben, direkte og ærlig dialog. Vi går ind for frihed under ansvar og stiller derigennem også krav til vores medarbejdere og den selvdisciplin, et frit arbejdsmiljø kræver.

Vil du gerne vide mere om stillingen og/eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Johansen på telefon 96 63 11 00.

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 10. juni 2021
Ansøgningsfrist: 27. juni 2021
Forventet start: 1. august 2021
Arbejdsgiver
Lemvig Kommune
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Lemvig Kommune, Danmark