Arkitektfirmaet HS BRUNSGAARDLAURSEN søger erfaren arkitekt og projekteringsleder

Er du uddannet arkitekt og har du solid projekteringserfaring? Så kan det være dig vi søger.

Arkitektfirmaet HS BRUNSGAARDLAURSEN undergår i disse år en rivende vækst og udvikling – både i forhold til antal ansatte, typer af projekter og den arkitektoniske profil. Tegnestuen har p.t. 23 fastansatte medarbejdere med hver deres kompetencer inden for projektering, bygherrerådgivning, projektudvikling, fagtilsyn, byggeledelse, m.v.

Som projekteringsleder hos Arkitektfirmaet HS BRUNSGAARDLAURSEN varetager du dialogen med kunden om projektet, – herunder tid, økonomi og kvalitet. Som projekteringsleder varetager du ledelsen af hele projekteringen, og du skal derfor evne at favne og lede hele projekteringen, både i forhold til det byggetekniske og det arkitektoniske. Du er blandt andet ansvarlig for at udarbejde og styre ydelsesplan, risikolog og beslutningsliste. På flere af dine projekter deltager du i selve projekteringen. Herudover trækker du på en bred vifte af specialister inden for f.eks. IKT, udbud og bæredygtighed.

 Kvalifikationer

  • Du er arkitekt og har minimum 5 års erfaring som projekteringsleder eller sagsarkitekt.
  • Du har solid erfaring med projektering.
  • Du har solid byggeteknisk viden og godt kendskab til materialer.
  • Du kan håndtere deadlines, sagsøkonomi, bygherrekontakt, m.m.
  • Du har erfaring med Revit, AutoCAD og BIM-projektering.
  • Du har gode kommunikationsevner.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk med høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Du er løsningsorienteret, kan tage rettidige beslutninger og har generelt en positiv tilgang til udfordringer.
  • Du har kendskab til YBL18 og de krav, der stilles til rådgiver heri.
  • Du har erfaring med brugerprocesser.
  • Du har kendskab til bygningsreglementet ift. krav og anvisninger om indretning, tilgængelighed, energi, mv.
  • Du kan udføre myndighedsarbejde, udarbejde ansøgninger og varetage dialogen med myndigheder.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i et godt og uformelt arbejdsmiljø på en af vores tegnestuer i Køge eller Slagelse.
  • En flad organisation med indflydelse på egne projekter.
  • En bred vifte af både store og mindre projekter (0,5 – 100 mio. kr.).
  • Efteruddannelse inden for de fagområder, du har behov for.
  • Løn efter kvalifikationer med overskudsdeling.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Peter Frimann, direktør og partner (mail: peter@hs-slagelse.dk).

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 8. september 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Arkitektfirmaet HS BRUNSGAARDLAURSEN
Hjorthøjvej 20
4200 Slagelse
Slagelse Kommune, Danmark