Arkil søger en engageret projektleder til funderingsdivisionen i Greve
Har du lyst til at være en del af en teknisk velfunderet afdeling i vækst? Har du interesse for geoteknik og funderingsarbejder og søger du et spændende job med gode udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye projektleder.
Lige nu søger vi en projektleder, der vil være med til at udvikle og styrke vores organisation på Sjælland.
Bliv en del af et stærkt team
Vi er specialister i funderingsarbejde, både til vands og til lands, hvor vi udfører opgaver i hele Danmark. I vores afdeling vil du opleve en spændende og alsidig hverdag, hvor produktionen og teknikken har høj fokus. Du vil oftest havde ansvaret for projekterne fra kontraktindgåelsen til afslutning - selvfølgeligt med assistance fra teamet og afdelingen.
Som projektleder i vores funderingsafdeling, vil du komme til at arbejde med større og mindre kombinationsprojekter, som kan indeholde elementer af: Spunsarbejder, vandbygning, sekantpæle, borede/rammede pæle, ankre, jordarbejder mv. Da vi arbejder med projekter i hele landet, vil du havde kollegaer, der hjælper hinanden på tværs, fordelt i Middelfart, Horsens og Lystrup.
Du vil blive tilknyttet vores kontor i Greve, hvor flere divisioner hører hjemme. Dette giver et stærkt tværfagligt samarbejde. Du vil blive en del af en afdeling med højt fagligt niveau og høj produktion, hvor din indsats gør en forskel. Du vil i høj grad være med til at præge og styre din egen hverdag.
Spændende projekter med stort ansvar
I rollen som projektleder skal du være med til at sikre, at projekterne gennemføres iht. til aftaler, tid og økonomi. Du skal være god til at kommunikere og formå at motivere alle i projektteamet. Samtidig skal du evne at finde de enkle og gode løsninger på komplekse problemstillinger og kunne bevare overblikket i til tider pressede situationer.
Du vil få ansvaret for at effektivisere og planlægge egenproduktion samt styre underentreprenører. Du vil være ansvarlig for økonomien i projektet og for udarbejdelse af tidsplanlægning. Du vil oftest være tilknyttet faste projekter, hvor du i stor grad får din daglige gang sammen med projektets formand.
Som virksomhed har vi stort fokus på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det er vigtigt at du også vil være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Den rette projektleder:
- Du har en baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller har en anden relevant uddannelse.
- Har geoteknisk eller anlægserfaring samt erfaring fra fundering og vandbygningsprojekter vil være en fordel, men ikke et
- krav.
- Du har minimum et par års erfaring med projektledelse indenfor entreprenørbranchen.
- Du er selvstændig, har gå-på-mod og er fleksibel i din tilgang.
- Du har gode samarbejdsevner og kan motivere dit projektteam til at levere det bedste resultat.
Vi tilbyder:
- Et spændende og ansvarsfuldt job med udfordrende projekter.
- Mulighed for at udvikle dig fagligt sammen med dygtige kollegaer.
- Et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet til tiden.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
- En virksomhed med mange forskellige fagdiscipliner og stort fokus på tværfagligt samarbejde.
- Løn, der matcher dine kvalifikationer, god pensionsordning og sundhedsforsikring.
- Frihed under ansvar.
Værdier der gør en forskel
Hos Arkil arbejder vi ud fra stærke værdier, der ligger til grund for alt, hvad vi gør. Vi er passionerede omkring kvalitet og stræber altid efter at levere det bedste resultat for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi værdsætter et sundt arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er i højsædet, og vi tror på, at åben kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vores afdeling er mangfoldig, og vi mener, at forskellige perspektiver og erfaringer er med til at skabe de bedste løsninger. Hos Arkil er vi stolte af at være en virksomhed, der både leverer resultater og tager ansvar – både for vores projekter og vores medarbejdere.
Ansøg
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser hurtigst muligt og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Alexander Anthonsen på tlf.: 4153 3561 for yderligere information.
Vi afholder løbende samtaler, og stillingen vil blive lukket, når den rette kandidat er fundet.
Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder eller etnicitet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Datoer
Oprettet: 27. november 2024Ansøgningsfrist: 23. december 2024
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Arkil A/SGeminivej 5
2670 Greve
Greve Kommune, Danmark