AARHUS: Serviceleder VVS - Som drives af kunder, service og god ledelse

Rutineret leder med VVS-faglig baggrund og kommercielle briller


Wicotec Kirkebjerg er en af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører. I WK gennemfører vi store teknikentrepriser såvel som små fagprojekter. Vi er i fuld gang med at udvikle vores forretning i hele WK, hvor vi vil skabe gode relationer og solide resultater, og vi vil være den foretrukne partner, når kunderne skal vælge deres teknikentreprenør.
Strategisk har vi tidligere haft stort fokus på entrepriser, men i vores nye WK-forretningsstrategi har vi tillige fokus på at opbygge serviceområdet, for vi er faktisk allerede en fantastisk servicepartner i Østdanmark, nu er vi i fuld gang med at blive det i Vestdanmark også.

Du skal, i tæt samarbejde med afdelingschefen og de andre serviceledere i regionen, være med til at skabe grundlaget for den kommende serviceforretning.


KUNDERELATIONER, TOTALLØSNINGER OG SERIØST GOD SERVICE
Konkret betyder det, at der fortsat skal arbejdes med at understøtte vores langvarige kunderelationer, både for nye og eksisterende kunder. Internt i organisationen skal der arbejdes med tværfagligt samarbejde, således vores kunder oplever WK som en samarbejdspartner, der tilbyder totale løsninger inden for teknik.
Du skal sammen med de øvrige serviceledere i teamet tage ansvar for de daglige VVS-serviceopgaver i afdelingen, herunder daglige ad hoc-opgaver og mindre fastprissager for servicekunderne, og du plejer eksisterende kunder og skaber nye gode kunderelationer ud fra vores kundekartotek og igangværende kunder.
 
Herudover vil opgaverne omfatte:

  • Salg inden for VVS-service
  • Tilbudsberegning af mindre fastprissager og entrepriser
  • Teknisk og faglig support til kollegaer
  • Ledelse, motivation og udvikling af montører og lærlinge


RUTINERET LEDER MED VVS-FAGLIG BAGGRUND OG KOMMERCIELLE BRILLER
Du sidder formentlig i en lignende stilling i dag, med en uddannelsesmæssig baggrund som VVS-installatør eller VVS-tekniker, kombineret med solide VVS-faglige kompetencer - specielt inden for service, men også gerne mindre fastprissager og små entrepriser. Alternativt har du en GVS-mester uddannelse, er maskinmester med solidt VVS-kendskab eller ingeniør med VVS som speciale.
Du har erfaring med salg - både opsøgende og vedligeholdende – og med at skabe langvarige glade kundeforhold. Geografisk er du fra Aarhus området, hvor du også har dit stærke netværk.
 
Vores nye strategi udfordrer indimellem vores vante måde at se verden på, så du formår at se på tværs af værdikæden og har en god forretningsforståelse, som du evner at bringe i spil, når gode beslutninger skal træffes.
 
Du arbejder struktureret, får afsluttet og fulgt opgaverne til dørs, mens du bevarer overblik, fremdrift og udvikling. Du har gode kompetencer i forhold til IT, økonomi og administration og er god til at indgå i et team, der med forskellige personligheder arbejder i samme retning.
Du er en erfaren og tillidsskabende leder, der skaber engagement og arbejdslyst/-glæde blandt dine medarbejdere. Du går forrest, hvor du viser det gode eksempel på både kvalitet, kundefokus og sikkerhed.
 
Derudover skal du være selvkørende og evne at planlægge din hverdag, der ofte er hektisk med mange kendte og ukendte bolde i luften. Du har gennemslagskraft og stort personlig drive, og står på mål for dine beslutninger, men inddrager også dit bagland og dine interessenter.

 
ARBEJDSGLÆDE OG SAMARBEJDE
Vi ved godt, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv, men vi tror på, at vi alle har et ansvar for den – uanset hvad ens rolle er. Hos os vil du få et afvekslende job i en spændende og uformel virksomhed, der ikke stiller sig tilfreds med det eksisterende. Vi vil udvikle os, og vi vil udvikle dig – og vi vil have det sjovt og sikkert, mens vi leverer varen.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 29. juni 2021
Ansøgningsfrist: 15. august 2021
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Wicotec Kirkebjerg A/S
Roskildevej 338, 2630 Taastrup
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark
Vis på kort