Vil du være med til at sikre Danmark mod fremtidens brande?

HAR DU STYR PÅ PARAGRAFFER OG EN PASSION FOR SIKKERHED? KAN DU NAVIGERE I KOMPLEKSE RISIKOVURDERINGER OG SAMTIDIG TALE MED ALLE – FRA DEN ERFARNE INGENIØR TIL DEN NYANSATTE INSTITUTIONSLEDER?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye erfarne sagsbehandler til brandforebyggelse hos Brand & Redning MidtVest.

ET JOB MED ANSVAR, INDFLYDELSE OG FREMTID
Hos os arbejder du det sted i Danmark, hvor den grønne omstilling for alvor ruller – med PtX-anlæg, biogas, brint og nye industrikomplekser. Du bliver en nøglespiller i sagsbehandlingen af nogle af landets mest spændende byggerier og komplekse risikovirksomheder.
Du får et job med mening, hvor du:

  • Behandler brandfaglige sager med høj faglighed og stor betydning for samfundet, herunder risikovirksomheder
  • Vejleder, informerer og samarbejder med virksomheder og borgere
  • Rådgiver vores samarbejdspartnere i kommunerne
  • Udfører brandsyn og vurderer beredskabets indsatsmuligheder
  • Indgår i stærke faglige interne og eksterne netværk og præger udviklingen af fremtidens brandsikkerhed

OM DIG

  • Du har erfaring og kommer med:Relevant beredskabsfaglig baggrund og gerne fx ingeniør, bygningskonstruktør el. tilsvarende
  • Har (eller vil gennemføre) Beredskabsstyrelsens brandtekniske uddannelser
  • Har arbejdet med myndighedsopgaver – gerne i kommune eller beredskab
  • Har blik for detaljen, og du befinder dig godt med indsamling og analyse af data f.eks. til den risikobaserede dimensionering
  • Trives i samarbejde og kan formidle faglighed med ro og respekt

HVAD FÅR DU HOS OS?

  • Et job med høj grad af selvstændighed og stor indflydelse på din hverdags indhold
  • Mulighed for delvis hjemmearbejde
  • Mulighed for at være en toneangivende og indflydelsesrig stemme i fremtidens brandforebyggelse
  • En dynamisk arbejdsplads med korte beslutningsveje og stærk kollegial støtte
  • Et område i massiv udvikling med spændende opgaver af vekslende karakter
  • En gensidig forventning om vedvarende udvikling og uddannelse
  • Et arbejdsmiljø med humor, høj faglighed og en hjælpsom kultur
  • En vigtig rolle i en organisation med 30 fastansatte, 260 deltidsbrandfolk og 50 frivillige


OM OS

Brand & Redning MidtVest er et fælleskommunalt ejet paragraf 60 selskab. Det vil konkret sige et fælleskommunalt selskab i henhold til Lov om kommunernes styrelse §60. Det fælles beredskab arbejder inden for den nuværende beredskabslovs rammer og er ejet af Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner i fællesskab. Selskabet er stiftet med virkning fra 1. januar 2016.

Som medarbejder i Brand & Redning MidtVest bliver du del af en organisation med 30 fastansatte medarbejdere og ca. 310 deltidsansatte og frivillige fordelt på 15 stationer i de tre ejerkommuner.

Læs mere om os på: www.brmv.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 26. maj 2025
Ansøgningsfrist: 15. juni 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Brand og Redning Midtvest
H P Hansens Vej 112B
7400 Herning
Herning Kommune, Danmark