Vil du være en del af vores tømrer-team i Vejle?
Er du en erfaren og selvstændig tømrer, der trives med alsidige opgaver, kundekontakt og ansvar for egen hverdag? Så har vi jobbet til dig.
Hos Bytømreren i Vejle søger vi en dygtig tømrer til vores forsikringsafdeling. Her får du mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil i en hverdag, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er i fokus, og hvor du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team.
Som tømrer i forsikringsafdelingen arbejder du med udbedring og genopbygning af forsikringsskader i tæt dialog med både forsikringsselskaber og beboere. Du arbejder selvstændigt, har direkte kundekontakt og varetager selv planlægning samt kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere.
Bytømrerens afdeling i Vejle er en central del af vores virksomhed og består af cirka 70 dygtige medarbejdere på tværs af faggrupper, herunder tømrere, murere, malere samt kloak-, anlægs- og betonarbejdere. Sammen leverer vi kvalitetsløsninger inden for entreprise, service og forsikring. Vi er stærkt engagerede i vores lokale område og tilbyder en velfungerende arbejdsplads med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Dine kendetegn:
- Du har erfaring med en bred vifte af tømreropgaver, herunder forsikringsopgaver
- Du trives i en travl hverdag med varierende og alsidige opgaver
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og har styr på planlægning og overblik i hverdagen
- Du er imødekommende og serviceminded i kontakten med kunder og samarbejdspartnere
- Højt tømrerfagligt niveau med øje for de gode løsninger.
Vi tilbyder dig:
- En fleksibel hverdag med frihed under ansvar
- Fast firmabil og firmatelefon
- Direkte kørsel til kunder fra dit hjem
- Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning
- Et stærkt kollegialt fællesskab samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling i tæt samarbejde med dygtige kolleger
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og håndværksvirksomhed med over 280 medarbejdere. Vi er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, god service og effektive arbejdsgange. Virksomheden er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Vi lægger vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor medarbejdernes trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Martin Pedersen
Afdelingschef, Vejle
Telefon: 53721247
Datoer
Oprettet: 18. august 2026Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Bytømreren A/SP.O. Pedersens Vej 14E
8200 Aarhus N
Århus Kommune, Danmark
Arbejdssted
Bytømreren A/SIslandsvej 7
7100 Vejle
Århus Kommune, Danmark