Vi søger uddannet brolæggere eller anlægsgartnere

Vil du være med til at lave nogle af de bedste anlægsopgaver, så er det måske dig vi mangler! 

I 2005 besluttede Hans Sørensen og Kenneth Staugaard at etablere virksomheden A+ Anlæg.
Firmaet har igennem de sidste 17 år stået for anlægsprojekter for både offentlige og private virksomheder. Vi har taget udgangspunkt i at uddanne dygtige medarbejdere i form af flere elever og interne uddannelsesforløb. De seneste mange år har budt på store projekter særligt inde for entreprisesager i fx Tivoli, Ragnarock Museet for pop, rock og ungdomskultur og boligselskaber bl.a. DAB, AAB og Boligselskabet Sjælland.

Vi søger mod at finde projekter som kan løse på innovative og nytænkende måder. 

Vi skaber bæredygtige løsninger sammen
- til glæde for alle 

Vi tilbyder dig:
En udfordrende hverdag i et ungt team af dynamiske mennesker der sætter faglighed højt. Dine kollegaer er faglærte og ønsker at være med til at løfte dig fagligt såvel som at lære noget nyt. A+ Anlæg er dynamisk og i positiv udvikling omkring projekter, kunder og måden vi arbejder på. A+ Anlæg er kendetegnet ved flad struktur, højt humør og uformel. Vi har fokus på at vælge de bedste løsninger sammen med kunderne til deres projekter så vi sammen kan vælge de bæredygtige løsninger.
Hos os vil du indgå i et fast team og primært arbejde på større anlægsopgaver. 

Hvem er vi:
A+ Anlæg ApS leverer fremtidens svar på bæredygtigt anlægsarbejde. Brugerens oplevelse af de grønne områder optager os meget og vi arbejder altid sammen med arkitekterne om at finde den bedste løsning.
Vi sætter stor pris på vores medarbejdere og det er vigtigt for os at vi løfter i flok. Vi har derfor en stærk virksomhedskultur, hvor samarbejde og den gode dialog er i fokus 

Vil du være med til at lave nogle af de bedste anlægsopgaver, så er det måske dig vi mangler! 

Vores forventninger til dig:
Du er uddannet brolægger eller anlægsgartner, eller har solid erfaring fra en lignende stilling med anlægsarbejde og med mod og lyst til at udvide dine kompetencer. Du er stolt af dit fag, og så er du naturligvis kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt. Vi forventer endvidere: 

  • Du er udadvendt, fagligt nysgerrig og har gode samarbejdsevner.
  • Du er den selvkørende og kvalitetsbevidste type, der selv griber bolden og udfører dine opgaver til tiden.
  • Du har kørekort B eller BE.
  • Du taler og skriver dansk. 

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 5. september 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
A+ Anlæg
Industriholmen 80
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune, Danmark