Udviklingsingeniører og bygningskonstruktører til Teknologisk Institut i Aarhus

Vi har travlt i vores mekaniske laboratorium i Aarhus, hvor vi udvikler og tester byggematerialer og komponenter for tæthed ift. vand og vind samt styrke. Til vores lokation i Aarhus søger vi derfor flere nye kolleger, som vil være med til at udvikle og dokumentere fremtidens klimavenlige byggekomponenter.

Klimaforandringerne udfordrer i stigende grad vores bygninger og branchens virksomheder, og det betyder travlhed i vores mekaniske laboratorium, hvor vi udvikler og tester byggematerialer og komponenter for tæthed ift. vand og vind samt styrke. Teknologisk Institut i Aarhus søger derfor flere nye kolleger, som vil være med til at udvikle og dokumentere fremtidens klimavenlige byggekomponenter.

Din viden bidrager til klimasikring
Du bliver en del af et center, hvor forskellige fagligheder arbejder tæt sammen med brug af nye teknologier for at sikre holdbare løsninger i høj kvalitet med betydelig værdi for vores kunder i bygge- og anlægsbranchen. Dit job vil være alsidigt, hvor du både vil have dage i laboratoriet, på kontoret og ude hos vores kunder.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Test og prøvninger af byggematerialer og byggekomponenter iht. standarder
  • Energiberegninger af tværsnit i konstruktioner vha. THERM eller Flixo
  • Besigtigelser og tilstandsvurderinger af klimaskærme med fokus på tæthed mellem fx byggekomponenter og vinduer
  • Forsknings- og udviklingsprojekter inden for vinduer og byggekomponenter med fokus på klimaforandringer og klimaomstilling af byggeriet og branchen.
  • Du kan forvente en smule rejseaktivitet op til 1-2 dage om måneden i Danmark ifm. med kundebesøg eller møder.

Du kommer til at indgå i et innovativt og praktisk orienteret arbejdsmiljø, hvor dit arbejde vil være præget af stor fleksibilitet med mulighed for at udvikle og specialisere dig fagligt.

Teknisk dygtig og praktisk orienteret
Du er uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør med energiteknisk eller bygningsfysisk baggrund. Du er fortrolig med teknisk dokumentation og beregninger. Du har desuden lyst til, og gerne erfaring med udvikling og dokumentation af vinduer, byggekomponenter og byggematerialer.

Du er en initiativrig og resultatorienteret teamplayer, der er god til at få afsluttet opgaver af høj kvalitet. Du er praktisk orienteret og trives med at arbejde både i et laboratorium og bag et skrivebord. Vi forventer desuden, at du er flydende i både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk.

Byggeri og Anlæg
Du bliver en del af et center i Aarhus, der består af et team af specialister inden for udvikling og dokumentation/test, tilstands- og skadesanalyse. Vi er meget alsidige i vores måder at arbejde på, og vi giver rum til selvstændighed, plads til innovative idéer og har fokus på udvikling – både den faglige og den personlige. 

Centret er en del af Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, som er Danmarks førende videnscenter inden for besigtigelse, test og produktudvikling til byggeriet.

Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Grith Bech-Nielsen på telefon 72 20 13 47.

Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 11.12.2020.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 17. november 2020
Ansøgningsfrist: 11. december 2020
Forventet start: 1. januar 2021
Kontaktperson
Christine Larsen
Telefon: 72 20 21 49

Arbejdsgiver
Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Kongsvang Alle 29
8000 Aarhus C.
Århus Kommune, Danmark