
Tilbudsleder
For den fynsk byggekoncern GULDFELDT A/S søger vi lige nu en TILBUDSLEDER, som skal blive en central del af Guldfeldts Styrings- og Tilbudsenhed. Du vil få ansvaret for tilbuds-processerne med fokus på total- og hovedentrepriser. Du vil referere direkte til deres COO og indgår i ledelsesrelaterede beslutningsprocesser omkring kalkulation, risikovurdering og strategisk prisfastsættelse. Er denne korte beskrivelse lige dig, så læs endelig med her.
OM VIRKSOMHEDEN:
Her er tale om en veletableret fynsk virksomhed med stærke traditioner og omkring 330 dedikerede medarbejdere (heraf 76 funktionærer). Fra deres hovedkvarter i Odense (som også bliver din arbejdsplads) driver GULDFELDT bygge- og serviceopgaver over hele Danmark, med kunder som spænder bredt fra professionelle bygherrer, erhvervsvirksomheder og forsikringsselskaber til offentlige instanser.
DINE ANSVARSOMRÅDER:
Som en del af dine kommende ansvarsområder kan vi nævne følgende:
- Gennemgå udbudsmateriale og indhente relevant dokumentation til tilbudsudarbejdelse
- Udvikle projekter og totalentrepriser i tæt samarbejde med rådgiverteamet
- Fastlægge tilbudsstrategi og udførelsesmetoder
- Indhente og forhandle priser med underentreprenører og leverandører
- Opmåling, kalkulation og kvalitetssikring
- Planlægge og styre hele tilbudsprocessen frem til overdragelse til drift-/produktionsteamet
DIN BAGGRUND:
Vi forestiller os, at du har:
- En teknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller bygningsingeniør
- Minimum 5 års erfaring med kalkulation af hoved- og totalentrepriser
- Stærk forretningsforståelse og solid erfaring med kalkulationsværktøjer
- Overblik, er målrettet, kvalitetsbevidst, struktureret og løsningsorienteret
- Trives med at have mange opgaver i gang på samme tid
- Er positiv, motiverende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du er selvkørende og har den nødvendige modenhed og robusthed til at tackle en, til tider, hektisk hverdag.
Ansøg
DIN ANSØGNING:
Hvis du kan se dig selv i denne spændende rolle, så send din ansøgning og dit CV mærket ”Tilbudsleder" til info@activatorgroup.com hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
For yderligere information om stillingen, kan du kontakte Carsten Haugaard på ch@activatorgroup.com eller +45 2514 0714.
Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt
Datoer
Oprettet: 12. november 2025Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
GuldfeldtSivmosevænget 4
5260 Odense
Odense Kommune, Danmark