Tilbuds- og aftalekoordinator til Geopartner i Aalborg
Vil du spille en central rolle i samarbejdet om tilbud og kunder i en rådgivende landinspektørvirksomhed med projekter i hele landet?
I tilbudsteamet arbejder vi med at understøtte organisationen med gennemarbejdede tilbud, solid projektstyring, stærkt samarbejde og smarte digitale løsninger. Vores vigtigste opgave er at vinde og kvalificere nye udbud samt sikre vores tilbud er konkurrencedygtige, både fagligt og kommercielt. Vi arbejder struktureret med bæredygtighed gennem ESG, klimaregnskab og SBTi-mål. Det er en integreret del af vores tilbudsarbejde og nogle af de krav, vi møder i markedet.
Om jobbet
Som tilbuds- og aftalekoordinator koordinerer du tilbud, aftaler og kontraktgrundlag i tæt samspil med projektledere på tværs af organisationen. Du arbejder med alt fra både større projekter til daglige tilbud og fra udvikling af rammeaftaler til at sikre overblik, kvalitet og fremdrift i tilbuds- og kundeaktiviteter. I teamet værdsætter vi en kultur for læring og nytænkning, hvor vi løbende evaluerer og optimerer vores processer i fællesskab.
Du får stor fleksibilitet i dit arbejde, hvor din dagligdag bl.a. kan bestå i at:
- koordinere og kvalitetssikre tilbudsprocesser og -strategi i samarbejde med projektledere
- gennemgå udbudsmateriale og bidrage til struktur og kvalitet i tilbudsarbejde
- indsamle, udarbejde og vedligeholde tilbudsmateriale som skabeloner, referencer og CV’er
- udvikle og understøtte salgsaktiviteter, udbudsovervågning og projektdatabase
- bistå projektledere med aftalegrundlag, kontraktforhold og udarbejdelse af rammeaftaler
- bidrage til løbende udvikling og optimering af vores tilbudsprocesser og aftaleforhold
Du får et alsidigt job med stor kontaktflade i organisationen og mulighed for at præge og udvikle din rolle. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, og vi er åbne for nedsat tid, hvis det passer bedre til din hverdag.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger større vægt på din erfaring, dine samarbejdsevner, og at du kan skabe struktur og overblik i komplekst materiale. Du trives i en rolle med en bred kontaktflade og samarbejde på tværs af fagligheder, og du arbejder selvstændigt og kommunikerer stærkt både mundtligt og skriftligt. Du har f.eks. arbejdet med tilbudsarbejde, koordinering eller projektstøtte og har erfaring med kontrakter og aftalevilkår som fx ABR - og gerne fra rådgiver-, bygge- eller entreprenørbranchen. Som person er du en holdspiller, serviceminded, kvalitetsbevidst og god til at holde overblik, også når flere deadlines nærmer sig.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vores medarbejdere gør forskellen, og derfor arbejder vi med trivsel, udvikling og balance i hverdagen. Vi gør os umage for at skabe rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv med plads til både faglighed og fællesskab. For at give dig de bedste forudsætninger, kan du se frem til:
Et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og høj grad af tillid
Faglig og personlig udvikling gennem sparring, vidensdeling og efteruddannelse
Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag – med flexordning og ansvar tæt på opgaverne
Sociale aktiviteter, en aktiv personaleforening og et stærkt kollegialt fællesskab
En grundig opstart med en mentor og en veltilrettelagt introduktionsplan
Sådan ligger landet hos os – og vi vil så gerne have dig med
Send os dit CV snarest og senest den 19. april 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Lars Bach Poulsen på tlf. 9641 5208.
Vi holder samtaler løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg
Send os dit CV snarest. Stillingen har ansøgningsfrist d. 19. april 2026.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende samtale, er du velkommen til at kontakte kontaktpersonerne på opslaget.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Datoer
Oprettet: 31. marts 2026Ansøgningsfrist: 19. april 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Geopartner Landinspektører A/SRugårdsvej 55A
5000 Odense C
Odense Kommune, Danmark
Arbejdssted
Geopartner Landinspektører A/SAlfred Nobels Vej 27
9220 Aalborg Øst
Aalborg Kommune, Danmark