Teknisk sælger – Vægrammer og tagmoduler

Brænder du for teknisk salg og elsker at give en god service? Sætter du pris på skiftende opgaver og en dynamisk hverdag? Så skal du være velkommen i en virksomhed i vækst, hvor bæredygtige træbaserede produkter og dygtige kollegaer skaber succesen.

Du er en dygtig teknisk sælger
Som teknisk sælger i vores afdeling i Hampen, Midtjylland vil du med reference til salgschefen for det danske marked blive en del af et succesfuldt salgsteam, som fokuserer på salget af vægrammer og tagmoduler. Vores produkter sælges via trælaster, men du vil i stor stil have direkte kontakt med tømrere, entreprenører, rådgivere mv.

Hvorfor skal du søge job ved os?

  • Du vil have flest dage på kontoret – men også enkelte dage med afklaringsmøder ved kunderne.
  • Du vil blive en del af en flad organisation med en uformel omgangstone.
  • Du vil blive en del af en landsdækkende salgsorganisation som kæmper sammen.
  • Du vil gennemgå et grundigt introprogram og få nødvendig støtte til at sikre en succesfuld ansættelse.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Tilbudsberegning, mængdeudtræk, udarbejdelse af forslag til løsninger og kalkulationer.
  • Supportere øvrige sælgere med diverse opgaver.
  • Egen ordreafklaring med kunder og sagsstyring.
  • Udarbejdelse af leveringstidsplaner og overlevering af sagen til konstruktionsafdelingen.

Er det dig vi mangler?

  • Du kan arbejde hurtigt, struktureret og er en god kollega.
  • Du kan have mange bolde i luften på samme tid og kan overholde deadlines.
  • Du skal være god til at samarbejde – både med nærmeste kolleger og på tværs af organisationen
  • Du har måske en byggeteknisk uddannelse som byggetekniker, bygningskonstruktør e.l.
  • Du har ideelt set haft erfaring med træelementer fra et tidligere ansættelsesforhold.
  • Du har erfaring fra en anden byggevareleverandør e.l.

Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og mulighed for hjemmearbejde.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 5. oktober 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Palsgaard Spær A/S
Palsgaardvej 5
Hampen Hampen
Ikast-Brande Kommune, Danmark