Studiemedarbejder - People & Culture

Er du i gang med en bacheloruddannelse eller i starten af din kandidat, og har du lyst til at få praktisk erfaring med HR og rekruttering i en virksomhed der gør en forskel i samfundet? Så har vi en spændende og udviklende mulighed til dig!


DBI er med til at sikre liv & værdier, og har vækstet hen over de senere år, derfor har vi behov for at styrke vores rekrutteringsindsats. Vores People & Culture-team spiller en central rolle i at sikre, at vi tiltrækker og ansætter de rette talenter – og her får du mulighed for at bidrage helt konkret.

Om stillingen
Som studiemedarbejder bliver du en vigtig del af vores rekrutteringsteam. Du kommer til at støtte op om Search & Selection-processen og får ansvar for en række administrative og koordinerende opgaver. Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Oprette og opslå stillingsannoncer
  • Håndtere kandidater i rekrutteringssystemet
  • Videreformidle relevante kandidater til lederne
  • Opdatere data
  • Arbejde med search processer
  • Kommunikere med kandidater
  • Understøtte onboarding

Du vil få mulighed for at prøve kræfter med mange facetter af rekruttering og samtidig få værdifuld indsigt i HR-arbejdet i en moderne, professionel virksomhed.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx HR, psykologi, kommunikation, erhvervsøkonomi eller lign.)
  • Har interesse for HR og rekruttering
  • Er systematisk, serviceminded og god til at holde styr på mange detaljer
  • Trives i en rolle, hvor du tager ansvar og selvstændigt følger opgaver til dørs
  • Har gode skriftlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Et studiejob med fleksible arbejdstider (ca. 15 timer om ugen)
  • Gode udviklingsmuligheder og praktisk erfaring med HR og rekruttering
  • En uformel og samarbejdsorienteret kultur
  • En arbejdsplads med højt tempo, masser af humor og et engageret team

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Holst Høiberg på tlf. +45 29 79 70 89 og e-mail mhh@brandogsikring.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du søger stillingen via knappen til højre ’SØG STILLINGEN’. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet



Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 17. maj 2025
Kontaktperson
Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Telefon: 29797089

Arbejdsgiver
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Danmark