Struktureret økonomimedarbejder med blik for detaljen og lyst til at udvikle processer

Er du typen, der får tingene til at glide – og samtidig ser, hvor de kan gøres bedre? Trives du med faste opgaver, men motiveres af at optimere og udvikle arbejdsgange? Så kan du være vores nye kollega.

Som økonomimedarbejder hos DBI får du en central rolle i kreditorfunktionen. Du får ansvaret for at sikre korrekt og effektiv behandling, registrering og betaling af leverandørfakturaer. Derudover bidrager du aktivt til månedsafslutning, afstemninger og løbende forbedringer af vores processer.

Du bliver en del af en hverdag, hvor vi løfter i flok – og hvor der altid er plads til at tage ansvar og byde ind med idéer.

Stillingen er på fuldtid (36,5 timer).

Hvem er du?

Du arbejder struktureret og har styr på detaljerne. Du har erfaring med økonomi og fakturahåndtering og er komfortabel i IT-systemer.
Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har solid forståelse for bogføring og kontering
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljerne, samt leverer høj kvalitet
  • Er fortrolig med Excel, IT- og økonomisystemer
  • Tager ansvar og overholder deadlines
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt og tager initiativ til det
  • Bidrager positivt til teamet, og har lyst til at blive en essentiel del af vores team
  • Har lyst til at forbedre arbejdsgange og tænke i nye løsninger
     

Om afdelingen og teamet

Du bliver en del af en afdeling med 15 medarbejdere, der arbejder inden for administration, reception, regnskab og controlling. I regnskabsteamet er vi 9, der arbejder med finans, kreditor, debitor og løn.

Vi har en uformel omgangstone, et stærkt samarbejde og fokus på kvalitet i det, vi laver – både internt og i samarbejdet med resten af organisationen.

DBI’s vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det er vi villige til at investere i. DBI prioriterer generelt efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt.

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er en af Europas førende virksomheder inden for brand og sikring. Hos DBI er medarbejderes trivsel og samarbejdsevne en hjertesag, som dyrkes gennem vores tværfaglighed mellem afdelinger og attraktive medarbejderfordele - for ikke at snakke om vores kantine.


DBI tilbyder dig

DBI er kendetegnet ved en god og udviklende arbejdsplads, hvor samarbejdet er fleksibelt og uformelt. Vi har fine faciliteter, og du får gode personalemæssige forhold, som fx pensionsordning, tandforsikring og helbredsforsikring. Vi har en aktiv personale- og kunstforening, og gode parkeringsforhold.

Arbejdsstedet er DBI’s hovedkontor på Avedøre Holme i Hvidovre.


Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sólvá á Brúgv på tlf: +45 50 80 96 19.

Du søger stillingen via knappen til højre ’SØG STILLINGEN’. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.  Søg allerede i dag eller senest den 10. april 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.



Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 31. marts 2026
Kontaktperson
Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Telefon: 29797089
mhh@brandogsikring.dk
Arbejdsgiver
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Danmark