Servicemontør med hænderne skruet rigtigt på - til Envotherm i Vojens

Envotherm A/S er et selskab, der udvikler, konstruerer og sælger anlæg til rensning af industrispildevand. Envotherm blev stiftet i 2006. Selskabet har siden udviklet en serie af anlæg, der ved E·MVR-teknologi kan rense fra 50l/h til 2500l/h spildevand, hvilket giver mulighed for, at destillatet kan genbruges eller udledes direkte til kloak. Selskabet har solgt anlæg til en række forskellige segmenter, såvel private som offentlige kunder. Som følge af vækst søger vi nu en servicemontør, der kan arbejde selvstændigt.

Jobbet:

Med udgangspunkt fra Envotherms adresse i Hammelev skal du deltage i opbygningen af anlæg udført i rustfri materialer på værkstedet. Endvidere vil der hos vore kunder være følgende opgaver:

  • Montering og testkørsel af nye anlæg
  • Opstilling/nedtagning af lejemaskiner
  • Servicere anlæg.

De fleste serviceopgaver vil blive udført i Danmark, men da vi også har anlæg i udlandet, skal du være klar til at udføre service i udlandet og forvente 50-80 rejsedage om året. Nogle opgaver kan have længere varighed (2-3 uger).

Kvalifikationer:

Du har en baggrund som klejnsmed, rustfast klejnsmed, mekaniker, VVS eller maskinarbejder. Lysten til at lære noget nyt er det vigtigste.

Som person er du positiv, udadvendt, arbejder godt såvel i teams som alene. Du sætter en ære i at udføre arbejdet med høj kvalitet og færdigøre opgaverne til aftalt tid.

Du skal udover dansk kunne kommunikere på engelsk og tysk.

Du tilbydes:

En selvstændig og varieret hverdag med stor frihedsgrad. Du bliver en del af en uformel organisation, hvor der bliver stillet store krav til den enkelte ansatte. Til gengæld er der gode muligheder for faglig udvikling samt gode personalevilkår, der modsvarer de stillede krav.

Tiltrædelse
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 12. maj 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Envotherm A/S
Lysbjergvej 12
6500 Vojens
Haderslev Kommune, Danmark