Salgsassistent til virksomhed i vækst

Hos Wallmann A/S oplever vi en stærk udvikling, og derfor søger vi en ny kollega til vores salgsafdeling. Du bliver en del af et engageret team på ca. 30 kolleger, hvor samarbejde, ansvar og godt humør går hånd i hånd. Her er der kort fra idé til handling, og du får hurtigt indflydelse på din egen hverdag. Vi arbejder tæt sammen på tværs af salg, indkøb og lager/logistik – altid med ét mål for øje: at give vores kunder den bedste service i branchen.

Dine opgaver

Din hverdag bliver varieret, og du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Kundesupport og ordrebehandling
  • Salgsback-up for vores sælgere
  • Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere
  • Håndtering og administrering af dokumentation, bæredygtighedscertifikater m.v.
  • Vareoprettelse og vedligeholdelse af database gennem PIM system
  • Mange andre spændende ad hoc opgaver

 
Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét – men vi forestiller os, at du:

  • Har kendskab til byggebranchen, eller arbejder måske allerede i en lignende rolle
  • Har øje for godt købmandskab og tager ansvar
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang
  • Kommunikerer på engelsk i skrift og tale
  • Har erfaring med Business Central og Business Intelligence (ikke et krav)


Hvad tilbyder vi?

  • Et spændende job i en international virksomhed i vækst
  • Et stærkt team med gode kolleger og uformel omgangstone
  • En hverdag med ansvar og indflydelse
  • Gode ansættelsesvilkår og en løn, der matcher dine kvalifikationer

Stillingen er på 32–37 timer om ugen efter aftale.

Om Wallmann
Hos Wallmann har vi i mere end 45 år leveret gulve, lofter, bordplader og mange andre løsninger til gulvbutikker, byggemarkeder og byggeprojekter i Danmark, Sverige og Nordatlanten.

Med rødder solidt plantet i den jyske muld har vi opbygget en stærk og troværdig forretning, hvor kvalitet, ordentlighed og gode relationer er i centrum. Samtidig er vi en virksomhed i bevægelse – og især de seneste år har vi oplevet markant vækst og udvikling.

I dag er Wallmann en international virksomhed i fortsat udvikling, hvor vi kombinerer mange års brancheerfaring med ambitioner om hele tiden at blive bedre – sammen med vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 13. marts 2026
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Kenneth Vraa
Telefon: 30760580
kev@wallmann.dk
Arbejdsgiver
Wallmann A/S
Sabroesvej 20B
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Wallmann A/S
Sabroesvej 20B
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune, Danmark