Projektkonsulent til byggebranchen

Brænder du for at præge fremtidens byggeri og vil du hjælpe vores kunder med at finde den bedste løsning til deres projekt? Hvis ja, så kan du være vores nye kollega til vores hovedkontor i Odense. Vi har en klar ambition om at blive endnu stærkere inden for salg af løsninger i aluminium, kobber og messing til byggebranchen og søger derfor en kollega, som motiveres af at præge fremtidens byggeri.

Ansvarsområder

Som projektkonsulent vil du medvirke til udvikling og opbygning af et nøgleområde i Alumeco Gruppen, og du bliver en del af et dynamisk og professionelt team på 4 medarbejdere. Du vil bidrage aktivt til en fælles salgs- og marketingstrategi for produktområdet i tæt samarbejde med teamet, og derudover får du også et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i salgsafdelingen (ca. 40). Dagligdagen vil være præget af en stor berøringsflade til kunder og leverandører, hvor du varetager styringen af projekter og sikrer alle faser fra tilbud til levering med et sikkert øje for projektets mange detaljer.

Som projektkonsulent vil du gennemføre salget til kunder, og du varetager bearbejdning af entreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører og private bygherrer i hele Danmark, samt yder teknisk sparring og rådgivning af kunden om løsningsmuligheder med Alumeco koncernen som leverandør. 

Du udarbejder projektløsninger, der typisk inkluderer gennemgang af arkitektens udbudsmateriale, arbejdstegninger, instruktion af underleverandører, beregning og afgivelse af tilbud. Som den professionelle sparringspartner i alle projektets faser, vil det være din opgave at fremme anvendelsen af vores produkter til byggeriet inden for aluminium, kobber og messing.

Du opbygger professionelle langvarige relationer med vores kunder med fokus på, at Alumeco bliver den foretrukne leverandør. Dette vil indebære perioder med opsøgende salg og kundebesøg. Du vil desuden være i tæt kontakt med leverandører af facadeprodukter samt foretage indkøb af bearbejdningsopgaver hos underleverandører.
 

Profil

Ideelt set har du en teoretisk/praktisk uddannelse med relation til byggebranchen (fx bygningskonstruktør) kombineret med salgserfaring eller mod på salg. Du har din styrke i projektsalg kombineret med teknisk viden og erfaring, som gerne må være opnået i byggebranchen. Du trives med at udarbejde løsninger til kunden, og du har blik for potentialet i kunden, opsøger nye kunder og udvikler relationen til eksisterende kunder. Du har erfaring med udbudsmateriale, tegninger og beskrivelser, hvor du rådgiver om konstruktionsmæssige løsninger.

Du har erfaring med simpel digital projektering og færdes gerne på byggepladser. Du kommunikerer på flere niveauer og begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale.

Som person er du proaktiv og arbejder selvstændigt og struktureret samt følger dine projekter helt i mål. Du arbejder ambitiøst og kan gennemtænke løsninger, hvor der er taget højde for detaljen. Du er salgsorienteret med et skarpt kundefokus og god forretningsforståelse.
 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. april 2021
Ansøgningsfrist: 31. maj 2021
Forventet start: 1. juni 2021
Kontaktperson
HR Afdeling

Arbejdsgiver
Alumeco A/S
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Odense Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Odense Kommune, Danmark