Produktionsassistent – bindeled mellem produktion og økonomi - Engesvang
Har du en baggrund som produktionsteknolog, og motiveres du af at kombinere din forståelse for produktion med tal, økonomi og struktur?
Vi søger en Produktionsassistent, som får en central rolle mellem vores produktion og økonomifunktion. Du kommer tæt på den daglige drift og får bl.a. ansvar for løn- og tidsregistrering for vores timelønnede medarbejdere samt opfølgning på materialer, omforandringer af vores udlejningsmoduler og produktionsrelaterede omkostninger.
Kort sagt skal du kunne forstå, hvad der sker i en produktion – og hvad det betyder for økonomien.
Dine primære opgaver
Du får en bred og alsidig hverdag med tæt kontakt til produktions- og projektledere samt økonomi.
Opgaverne vedrørende løn og medarbejderadministration omfatter vores timelønnede medarbejdere i produktionen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Kontrol og godkendelse af timer og løngrundlag i SmartTid
- Lønbehandling i DataLøn samt medarbejderoprettelse og ansættelseskontrakter
- Administration af SmartTid, herunder oprettelse af medarbejdere
- Beregning og kalkulation af omforandringer på vores udlejningsmoduler, herunder materialer, timer og opdatering af priser
- Opfølgning på underentrepriser ved større projekter, herunder om fakturaer er modtaget i forhold til opgjort og udført arbejde
- Oprettelse af moduler til udlejning i Business Central
- Koordinering og gennemførelse af lageroptælling
- Oprettelse og opfølgning på serviceaftaler i ACC Forma samt koordinering af service på eksisterende aftaler
- Administration af arbejdstøj samt opfølgning på service og syn af biler
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet produktionsteknolog og gerne vil bruge din tekniske og produktionsmæssige forståelse i en funktion, hvor økonomi, økonomisk opfølgning og administration er en naturlig del af hverdagen.
Du har flair for tal og kalkulation, arbejder struktureret og har blik for, når noget ikke stemmer. Du er nysgerrig, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
Samtidig trives du med en bred kontaktflade og kan kommunikere naturligt med ansatte på alle niveauer i organisationen.
Du har gode IT-kundskaber og er fortrolig med Microsoft 365. Vi arbejder desuden i Business Central, SmartTid og DataLøn. Kendskab til disse systemer er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for den nødvendige oplæring.
Erfaring fra produktion, byggeri eller modulbyggeri vil være en fordel.
Vi tilbyder:
- Fast arbejde i en solid virksomhed
- Frokostordning
- Sundhedsforsikring
- Gode kolleger og frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: Snarest muligt – samtaler afholdes løbende
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningen skal være på dansk.
Send din ansøgning og CV til: job@abcpavilloner.dk
Mærk emnet: " Produktionsassistent”
Spørgsmål?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kjeld S. Facius på tlf. +45 2361 2630
Vi glæder os til at høre fra dig.
ABC Pavilloner A/S og Concept Living A/S by abc er en del af Dansk ABC Holding ApS med flere søsterselskaber. Virksomhederne bygger kontor, boliger, institutioner, skoler og mandskabsfaciliteter til midlertidigt eller permanent brug i fleksibelt, bæredygtigt præfabrikeret modulbyggeri.
Ansøg
Ansøgningen skal være på dansk.
Send din ansøgning og CV til: job@abcpavilloner.dk
Mærk emnet: " Produktionsassistent”
Datoer
Oprettet: 29. september 2026Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdssted
ABC Pavilloner A/SFundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune, Danmark