Landmåler til Nordjylland

Bliver du motiveret af et arbejdsmiljø, som sætter barren højt? Ny teknologi, intelligente løsninger og en virksomhed i vækst? Så er jobbet som kort- og landmålingstekniker hos Spotland noget for dig.

HVAD KAN VI TILBYDE

Spotland er en teknologidrevet virksomhed, som løser store og små projekter ved at kombinere nyeste teknologier med stærke og dedikerede kompetencer. Vi forener teori og praktik og sørger for, at projekter lykkes effektivt, succesfuldt og til kundernes tilfredshed - vores vision er nået, når 9 ud af 10 kunder og samarbejdspartnere vil bruge os igen. Tilgangen til vores opgaveløsning er innovativ og ændrer sig løbende, hvilket betyder, at der er rig mulighed for udvikling - både personligt og fagligt. Med vores mange forskellige projekter får du mulighed for enten at specialisere dig inden for et bestemt felt eller prøve kræfter med varierende projekter. Vi arbejder bl.a. med nogle af landets største anlægsprojekter, men løser også forskellige opgaver for kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere. Med en ansættelse hos Spotland kan du bearbejde virkeligheden med nye digitale værktøjer.

 DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Planlægning og forberedelse af opmålings- og afsætningsopgaver
  • Opmåling og afsætning i marken, samt efterbehandling og kvalitetssikring af data
  • Udarbejdelse af afsætnings- og situationsplaner 
  • Dokumentation og kontrol
  • Klargøring af 3D data til maskinstyring
  • 3D laserscanning samt kortlægning og fotogrametri med drone
  • Være teamplayer og udleve vores
  • værdisæt BUSSENBehovsorienterede, Udviklingsorienterede, Sociale, Stolte, Engagerede, Nytænkende
     

DIN PROFIL OG KVALIFIKATIONER

I Spotland er vi sociale og udviklingsorienterede - du skal derfor være en holdspiller. Vi sætter en ære i, at vores kunder oplever et godt arbejdsflow, når det gælder kvalitet, tidsplan og økonomi. Vi forventer derfor, at du er ansvarsbevidst, engageret, behovsorienteret og er i stand til at tage selvstændigt initiativ og tænke løsningsorienteret. Er du ikke uddannet kort- og landmålingstekniker, skal du have relevant erfaring med arbejdsområdet.

Hos Spotland er vi specialister i landmåling, BIM/VDC-teknologi og GPS-maskinstyring. Spotland er en del af Barslund Group, som består af flere selskaber med hvert deres specialområde. Som en del af koncernen vil du indgå i et stort fællesskab med mange engagerede kollegaer.

Læs mere om Spotland på www.spotland.dk eller besøg os på de sociale medier.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. september 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
SPOTLAND A/S
Agernvej 6
3490 Kvistgård
Nordjylland, Danmark