Kvalitetssikringskoordinator til virksomhed i vækst

Entreprenørvirksomheden HUJ A/S søger en dedikeret kvalitetssikringskoordinator til ansættelse hurtigst muligt på vores kontor i Århus.

HUJ A/S er en solid entreprenørvirksomhed med over 45 år i branchen. Vi beskæftiger cirka 60 mand, indenfor faggrupperne struktørere, murere og tømrere.

Vi leverer kvalitet, både eksternt og internt, og er bevidste om de stigende krav fra både rådgivere, arkitekter, bygherrer og lovgivning. Derfor søger vi dig, der ikke med løftet pegefinger fortæller hvad vi burde have gjort når projektet er slut, men aktivt i hele byggefasen, fra sagsoverdragelse/planlægning til aflevering, følger alle vores projekter, og med fokus på det fuldendte resultat hjælper vores projektledere sikkert igennem byggesagen med alt hvad kvalitetssikring skal indeholde.

Du får arbejdsplads på vores kontor i Århus og vil til dagligt blive en del af administrationen. 

Arbejds- og ansvarsområder
Du vil som kvalitetssikrings-medarbejder få dine egne ansvarsområder og frihed til selvstændigt at påvirke din arbejdsdag

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vedligeholde kvalitetsstrukturen i HUJ A/S
  • Løbende ajourføre skabeloner i kvalitetssikringssystemet Inspectly 
  • Holde dig ajour med den nyeste lovgivning om kvalitetssikring og på den måde være ambassadør i HUJ a/s for, at alle kender denne viden.
  • Klargøre kvalitetssikringsdokumenter på nye projekter og udarbejde kvalitetssikring, der er specificeret til det enkelte projekt
  • Supportere og løbende være i dialog med projektlederne omkring kvalitetssikring på igangværende projekter 

Stillingen vil også kunne omfatte varetagelse af vores arbejdsmiljøorganisation – hvilket vil være en individuel drøftelse vi tager i forbindelse med samtalerne.

Om dig
Du har en uddannelsesmæssig baggrund eller erfaring fra en lignende stilling, der gør dig i stand til at varetage ovenstående opgaver.
Du har en struktureret og systematisk tilgang til dit arbejde og har et højt service- og kvalitetsniveau.

Vi lægger vægt på, at du som person er:

  • Logisk og rationel i din tankegang
  • Pligtopfyldende og grundig
  • God til at formulere dig, både på skrift og i tale
  • Fleksibel og har mod på nye udfordringer

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende virksomhed i positiv udvikling. 

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderens arbejdsglæde og trivsel er i fokus. 

Vi har en flad organisationsstruktur hvor der er rig mulighed for sparring med den øvrige organisation.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og god pensionsordning.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 3. juli 2024
Ansøgningsfrist: 9. august 2024
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Huj A/S
Haslegårdsvænget 18
8210 Århus V
Århus Kommune, Danmark