KRONE søger INTERN SÆLGER til teknisk rådgivning - i Nord- eller Østjylland

Er du serviceminded og har flair for teknisk salg, kundepleje og kunderådgivning? Så er det måske dig, vi søger til Danmarks mest fleksible vinduesfabrik. KRONE er inde i en rivende udvikling og søger derfor en ny kollega i en af vores interne salgsafdelinger, enten i Harken ved Hjørring eller i Viby ved Aarhus, afhængig af dine ønsker og din bopæl.

 

Du får en unik mulighed for at blive en del af en dynamisk, voksende koncern med et spændende produktprogram. Vi giver frihed og sikrer fleksibilitet fremfor faste rammer, når vi rådgiver vores kunder. God service og tilfredse kunder er vores vigtigste fokusområder.

Du bliver en vigtig del af vores engagerede salgsteam, og din dagligdag vil foregå i et åbent kontorlandskab, hvor sparring og teamwork er faktorer der vægter højt. Din fornemste opgave bliver at servicere vores kunder og sikre, at de får en god oplevelse, når de er i dialog med dig.

Hvis du har kendskab til vinduesproduktion, har branchekendskab og tegningsforståelse vil det være en klar fordel, ligesom en håndværksmæssig baggrund, en baggrund som bygningskonstruktør eller erfaring med byggeteknisk salg også vil gavne dig og os. Det vigtigste er dog, at du forstår at udnytte din byggetekniske forståelse, når du skal rådgive dine kunder.

Dine opgaver: 

·         Behandling og opfølgning på tilbud og ordrer, primært til B2B kunder
·         Tæt samarbejde med kunden og dennes rådgivere, så som arkitekter og ingeniører
·         Back up funktion for eksterne sælgere
·         Modtagelse og betjening af private samt professionelle kunder i showroom.

Dig som person: 

·         Du er først og fremmest serviceminded og sætter en ære i at give kunden en god salgs- og rådgivningsoplevelse  
·         Du er et naturtalent, når det kommer til salg og kundekontakt – dvs. du formår både at spørge, lytte og komme med gode og anderledes forslag
·         Du har et godt humør og mestrer samarbejdets kunst  
·         Du er god til at sætte dig ind i nye produkter, farver og design  
·         Du er sælger eller har erfaring fra et håndværksmæssigt eller teknisk job  
·         Du overholder aftaler og arbejder struktureret og målrettet.

Vi tilbyder dig:

·         God fast løn  
·         Et fuldtidsjob 
·         Mulighed for at få indflydelse på eget jobindhold  
·         Et spændende, afvekslende og udfordrende job i en voksende og velkonsolideret virksomhed/koncern  
·         Et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og en flad struktur  
·         En uformel og uhøjtidelig omgangsform  
·         Et loyalt team på hele arbejdspladsen med gode og dygtige kollegaer  
·         Ordentlige arbejdsforhold med bl.a. sundhedsforsikring og pensionsordning.

Om KRONE:
I 70 år har KRONE leveret gennemtestede kvalitetsløsninger i form af vinduer og der gør det muligt at kombinere vigtige funktioner som støjreduktion, brandsikkerhed og lavenergi med æstetik, og give brugerne frihed til selv at skabe rammerne for deres omgivelser. KRONE har rødder i Harken i Vendsyssel og har i dag 2 produktioner og flere salgskontorer og udstillinger rundt i Danmark. 

KRONE er en del af Nordeuropas største vinduesfamilie, DOVISTA, som er ejet af VKR, som har fokus på at tage sig godt af sine medarbejdere og samtidig give noget tilbage til samfundet. Derfor støtter vi almennyttige projekter inden for alt lige fra videnskab til sociale forhold.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 17. maj 2023
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. juli 2023
Kontaktperson
Helene Maria Pfundheller
Telefon: 30984565

Arbejdsgiver
Krone Vinduer A/S
Aalborgvej 576, Harken
9760 Vrå
Hjørring Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Krone Vinduer A/S
Aalborgvej 576, Harken
Vrå