Konstruktionstekniker

Well-built for well-being Vi omdanner mere end 75 års ekspertise til bygninger, der holder i mere end 75 år – vil du med på holdet?

Konstruktionstekniker søges
Spæncom søger konstruktionstekniker til Hedehusene, Aalborg eller Kolding.

Du kommer på et team af pionerer
Hos Spæncom søger vi altid nye veje mod højere kvalitet, for som totalleverandør af byggeelementer og montage går vi forrest og sætter standarden for intelligente, præfabrikerede betonelementløsninger til al slags byggeri. Som en del af en international koncern rummer vi al den nyeste viden og højeste ekspertise, som gør os til pionerer på vores felt. Vores resultater er skabt af dygtige, ambitiøse og kreativt tænkende medarbejdere - måske er du den næste på holdet?

Vi søger en ansvarsfuld og energisk konstruktionstekniker til 3D modellering i Tekla og fremstilling af produktionstegninger. Du deltager i projektgrupper med afklaring/præcisering af projektinformationer samt samarbejde med kunder og eksterne rådgivere. Du får mulighed for at blive specialist inden for betonkonstruktioner og skal derfor have interesse for at dygtiggøre dig indenfor byggeri med betonelementer i et godt fagligt miljø.
Stillingen fordrer samtidig en god praktisk tilgang til opgaverne.

Du får faglig udvikling
Du bliver en del af teamet, der præger fremtidens betonelementbyggerier i Danmark. Vi er altid i bevægelse i dynamisk samarbejde med vores kunder, og det giver dig optimale muligheder for faglig udvikling via spændende og udfordrende opgaver. Du bidrager i denne stilling væsentligt til, at Spæncom får succes fremadrettet. Du vil blive understøttet af et stærkt hold og kollegaer på tværs af de øvrige afdelinger i Spæncom.

Vi forestiller os derfor, at du er omhyggelig, udadvendt og har gode samarbejdsevner. Du er sikkert uddannet bygningskonstruktør, byggetekniker eller teknisk designer, og derudover er du innovativ og hurtig til at tilegne dig ny viden, ligesom du har et solidt overblik, der sætter dig i stand til at prioritere opgaverne, så tidsfristerne holdes. Vi forventer, at du er fortrolig med MS Office og Auto Cad og meget gerne 3D erfaring fra Tekla eller Revit.

Du får fællesskab og arbejdsglæde
I Spæncom prioriterer vi arbejdsmiljøet tårnhøjt. Vi har det sjovt og spiller hinanden gode, når vi arbejder sammen om at finde den bedste løsning til kunden. Forudsætningen for at præstere overbevisende er glade medarbejdere i et stærkt fællesskab med sammenhold, gensidig omsorg og tryghed - tryghed, som også udspringer af visheden om, at Spæncom har meget høje standarder, når det gælder sikkerhed på arbejdspladsen.

Du går forrest for bæredygtigheden
Betyder bæredygtighed også meget for dig? I Spæncom har vi konstant fokus på det. Vi vil være Danmarks førende leverandør af bæredygtige betonelement-løsninger. Den vigtigste udfordring, vi og hele branchen står over for, er at reducere vores miljømæssige aftryk, og vi vil fortsætte med at gå forrest og tackle udfordringen proaktivt. Blandt andet ved at skabe betonløsninger med præfabrikerede byggeelementer i konstruktioner, der har lang levetid, og som det er muligt at ændre. I Spæncom sigter vi mod at udvikle CO2 neutral produktion og maksimere genbrug af brugte materialer.

"Superspændende at have et medansvar"
Julie Tofteng Creutzberg har i 3 år arbejdet som konstruktionstekniker i Hedehusene. ”Jeg synes, at mit arbejde er superspændende, da der er en tæt kontakt mellem design og produktion, og jeg kan se mine tegninger bliver til et produkt og i sidste ende et spændende byggeri. Vi har desuden frihed under ansvar til selv at tilrettelægge dagen, bare vi overholder aftaler og deadlines. Hos Spæncom er der altid nogen, man kan spørge til råds, og vi sparrer meget med hinanden og løfter dermed hinanden fagligt. Samtidig er der også plads til, at vi kan have det sjovt."

Du får 570 nye kolleger – vil du med på holdet?
Vi tror på, at fremtidens bæredygtige og solide Danmark skal bygges med mennesker og miljø for øje - det sker bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Hvis du bliver vores nye medarbejder, får du 570 nye kolleger fordelt på vores fire afdelinger i Danmark. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn med obligatorisk pensionsordning og helbredssikring.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 11. januar 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Spæncom A/S
Akacievej 1
2640 Hedehusene
Ingen region, Danmark