Konstruktionsingeniør søges (3+ års erfaring)

Er du stærk i statiske beregninger og trives du med at have ansvaret for hele projektet – fra de første beregninger til den endelige dokumentation?

Hos Thy Brandrådgivning & Statik søger vi en konstruktionsingeniør, der vil mere end at være en brik i et stort system. Hos os får du reel indflydelse, selvstændigt ansvar og kolleger, der brænder for faglighed og fællesskab.

Velkommen til THYB
Vi er et stærkt specialiseret rådgiverteam med solid forankring i Thy, og med kontorer i Aalborg, Vejle og København – med projekter, der rækker ud landsdækkende.

Vi er 13 medarbejdere med speciale i brand og statik, og vi arbejder for både offentlige og professionelle bygherrer. Vores opgaver spænder fra nybyg og om- og tilbygninger til komplekse erhvervs- og institutionsbyggerier, hvor kravene til dokumentation og faglighed er høje.

Vores projektpipeline er solid og rækker godt ind i 2026, og opgaverne bliver både flere og mere komplekse, hvorfor vi udvider holdet.

Vi er en sund virksomhed i vækst – med et klart mål om at skabe både faglig udvikling og stærk indtjening.

Vi er fagligt ambitiøse – men nede på jorden med vores Thy’ske værdier.

Vi går op i kvalitet, ordentlighed og relationer, og holder ugentlige planlægningsmøder og månedsmøder for at tjekke ind med hinanden, gøre status, fordele sager og optimere.

Vi værner om et godt fællesskab og arbejdsmiljø.

Derfor tilbyder vi:

  • Træning i arbejdstiden
  • Fleksible arbejdstider og -steder
  • 1 ugentligt betalt frokost
  • 6 feriefridage
  • Årlig overskudsdeling
  • Gode mulighed for videreuddannelse
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Pensionsordning med mulighed for individuel investering
  • Sociale arrangementer med sommerfest, julefrokost m.fl.

Dine faglige aftryk vil kunne mærkes
Hos ThyB har vi mange relationskunder, og kvalitet i projekter og eksekvering er meget vigtige parametre for os i forhold til at fastholde og udbygge vores gode samarbejdsforhold. Du får selvstændigt ansvar for egne projekter og bliver en central del af vores ingeniør-team.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Projektering og beregning af bærende konstruktioner
  • Dokumentation og kvalitetssikring
  • Dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • Faglig sparring internt i både ingeniør-teamet og på tværs

Hvem er du?
Du er en erfaren og selvstændig rådgiver, som har lyst til at tage ansvar for egne projekter, og samtidig indgå i et ambitiøst, uformelt og samarbejdsdrevet miljø.

Vi ser gerne, at du:

  • Er konstruktionsingeniør med minimum 3 års erfaring
  • Er fagligt stærk og arbejder struktureret
  • Trives i et mindre team og bidrager aktivt til faglig sparring og kvalitet
  • Evner at bevare overblikket i komplekse projekter og se helheder på tværs af fag
  • Bidrager til det gode kollega- og fællesskab

Vi tilbyder mere end bare et job
Hos os får du en hverdag præget af høj faglighed, stor frihedsgrad og stærke kollegiale relationer. Vi tror på, at trivsel og kvalitet hænger sammen. Derfor investerer vi i både faglig og personlig udvikling.

Du kan se frem til:

  • Reelt ansvar og indflydelse
  • Frihed under ansvar – også ift. fleksibilitet
  • Tillid frem for kontrol
  • Faglig sparring med specialister i brand og statik
  • Et socialt miljø – med plads til både fordybelse og humor
  • Korte beslutningsveje og indflydelse på struktur og optimering
  • En virksomhed i udvikling, hvor du kan bidrage med at sætte retning

Læs mere om os her.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 2. marts 2026
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Thy Brandrådgivning & Statik
Porsvej 2 - Lokale 226
9000 Aalborg
Aalborg Kommune, Danmark