Konstruktionsingeniør med min. 3 års erfaring

ART-TEK er i rivende udvikling. Nu har du chancen for at blive en del af vores konstruktions-team!

  • Er du specialiseret i bærende konstruktioner?
  • Har du lyst til at arbejde med statiske beregninger på større og mindre projekter?
  • Vil du være med til at præge udviklingen i vores konstruktionsafdeling? 

I ART-TEK har vi mange spændende projekter inden for renovering, ombygning og nybyggeri. I en mindre virksomhed som vores, får du mange forskelligartede opgaver, og ansvar for dine egne projekter.

Vi vægter din faglige udvikling højt, og vi har fokus på faglig sparring og vidensdeling mellem kollegaer. Beslutningsvejene er korte, så her har du mulighed for at sætte dit præg på afdelingens udvikling, og vi imødekommer dit initiativ og din selvstændighed.

Din rolle i ART-TEK
Som en del af ART-TEK vil din dagligdag være præget af følgende arbejdsområder:

  • Udarbejdelse af statisk dokumentation og statiske beregninger.
  • Projektering af bærende konstruktioner.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale.
  • Byggeledelse og tilsyn.
  • Projektstyring og økonomiopfølgning.
  • Kvalitetssikring af opgaverne.
  • Inddragelse i tilbudsgivning og kundekontakt. 

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet bygningsingeniør med speciale inden for bærende konstruktioner.
  • Du har min. 3 års erfaring med projektering af bærende konstruktioner – erfaring inden for renoveringsprojekter er en fordel.
  • Du behersker Mathcad, Revit og Autocad. Andre programmer lærer vi dig op i.
  • Du arbejder løsningsorienteret og struktureret. Du tager initiativ og kan arbejde selvstændigt såvel som i et team.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.
  • Du er serviceminded og holder den gode dialog med kunden gennem hele projektet. 

Vi tilbyder

  • Faglige udfordringer og ansvar for egne projekter.
  • Adgang til programmer som FEM-design 23, Dimension, diverse Polystruct-programmer, Revit, MathCad mm.
  • Fleksible arbejdstider og frihed til selv at sammensætte din arbejdsdag.
  • Hyggelige omgivelser på vores kontorfællesskab på Frederiksberg, med lækker frokostordning og god kaffe!
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer og sociale arrangementer.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

OM ART-TEK
ART-TEK Ingeniør Rådgivning ApS er en virksomhed i konstant vækst. Vi sidder 14 medarbejdere på vores kontor på Frederiksberg. Siden 2013 har vi leveret teknisk rådgivning inden for bærende konstruktioner samt bygherrerådgivning til boligforeninger, arkitekter og ingeniører i Københavnsområdet.

Vi sætter fokus på det bygbare projekt og ønsker at levere de mest optimale løsninger for vores kunder med tid, kvalitet og økonomi som parametre. Vi er optaget af faglighed ved altid at have kendskab til nyeste tekniske normer og udfordrer disse i vores løsninger.

Læs mere om os på ART-TEK.dk.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 26. marts 2024
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
ART-TEK INGENIØR RÅDGIVNING ApS
Finsensvej 78, 2. sal
2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune, Danmark