KMA til entreprenørvirksomhed inden for råhus byggeri, infrastruktur og forsyninger

Vores kunde som arbejder med anlægsprojekter med egenproduktion søger en struktureret KMA medarbejder.

Her vil du blive ansvarlig, sammen med anden KMA-medarbejder, at sikre projekterne er på forkant med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.  

Dit ansvar er ved opstart, at starte sagerne op i vores systemer og sikre det bliver udført i produktionen.
Derudover skal du sikre processen hele tiden er ajour med de dokumenter der skal dokumenteres og afleveres videre til kunderne. 

Høj faglighed og kvalitet samt overholdelse af tidsfrister er naturlige pejlemærker.

Du får en hverdag, hvor du arbejder med den nødvendige KMA-dokumentation, på projekterne ude på sites og på kontoret.

Stillingen:
Som KMA-medarbejder bliver du en del af et velfungerende team, som har et super godt samarbejde i en til tider hektisk, men altid sjov hverdag. Du er desuden en medvirkende drivkraft bag udviklingen af den rejse som virksomheden er på, så nuværende og kommende projekter, organisation og processer understøttes bedst muligt.

Du er med til at sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende krav til kvalitet, arbejdsmiljø og miljø (KMA), og du bliver en del af den daglige produktion på projekterne.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sikre udførelsen og dokumentationen af det daglige KMA-arbejde
  • Sikre, at lovgivning, myndighedskrav og interne procedurer inden for KMA overholdes
  • Udarbejde, vedligeholde og følge op på KMA-planer, APV’er, risikovurderinger og kontrolplaner
  • Deltage i byggemøder og arbejdsmiljømøder og bidrage til en stærk sikkerheds- og arbejdsmiljøkultur på pladsen
  • Medvirke til dokumentation, rapportering og erfaringsopsamling på tværs af projektet

Du vil sørge for der er udvikling af KMA-området sammen med anden KMA-medarbejder. I vil hele tiden igangsætte udviklingen inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på tværs af organisationen og sikre fortsat udvikling og forankring af den rette KMA-kultur. Sparring med ledelsen og organisationen gør I sikrer der hele tiden er opfølgning på arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet på tværs af projekterne.

Dine primære opgaver og forventninger til dig er:
Du har dokumenteret erfaring og sidder i dag i en lignende stilling. Du er god til at skabe forståelse for dit bidrag til dine kollegers hverdag og udfører arbejdet med rettidig omhu.

  • Har solid erfaring med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø - gerne fra bygge-, anlægs- eller entreprenørbranchen
  • Har erfaring med at forankre processer og skabe opbakning til KMA-systemer i organisationen
  • Trives med operationelle opgaver
  • Arbejder meget struktureret og bevarer overblikket - også når hverdagen er travl
  • Kommunikerer klart og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen
  • Har et naturligt fokus på forbedringer og udvikling
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med relevante KMA-systemer
  • Du har erfaring med love og sikkerhedskrav indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Som person udviser du et selvstændigt initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver, du er god til samarbejde, og du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger.

Vi tilbyder:
Et spændende job, som du i stor udstrækning selv er med til at præge indholdet af.
Der er tale om et meget uformelt miljø og en fri og humoristisk omgangstone, hvor alle kender hinanden.
Et stærkt og uformelt team med høj faglighed og en fleksibel hverdag med stor grad af selvstændighed.
For den rette kandidat vil der være mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om virksomheden
MDAS ApS er en mindre entreprenørvirksomhed inden for råhus byggeri, infrastruktur og forsyninger. De har jord, kloak, beton i egenproduktion, har været på det danske marked siden 2008 og udfører flest opgaver i Storkøbenhavn og på Sjælland. Virksomheden er beliggende i Sorø. Se mere på www.mdas.dk 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 29. juli 2026
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Madesa Consulting
Lautruphøj 5-7
2750 Ballerup
Danmark