Kingo søger to Key Account Managers

Vores Key Account Managers skal varetage salgsopgaver i henholdsvis Øst- og Vestdanmark.

Kingo Karlsen A/S er på en rejse mod nye mål og ambitioner for fremtiden. Derfor søger vi nu to Key Account Managers, der med base i henholdsvis Øst- og Vestdanmark skal opbygge, udbygge og styrke Kingos relationer til nøglekunder - herunder drive de KAM-teams, der er dannet i forhold til de enkelte kunder. Du kommer til at arbejde ude fra hjemmekontor.

De primære opgaver for vores Key Account Managers vil være:

·         Direkte ansvar for udvalgte nøglekunder (udbydere af projekter og licitationer).

·         Opsøgende salg til potentielle kunder med fokus på værdiskabelse.

·         Aktiv medspiller i tilbudsfasen og sikre opfølgning og efterbehandling.

·         Ansvarlig for salgspriser og dækningsbidrag.

·         Drive de KAM-teams, der dannes omkring de forskellige kunder.

Vi ser helst, at du har et par års erfaring med lignende opgaver, og at du har salgserfaring eller anden relevant erfaring fra byggebranchen. Har du kendskab til nedbrydnings-, bygge- eller entreprenørbranchen, vil det bestemt være en fordel, men ikke et krav. Din tilgang til stillingen kan også være praktisk. Måske har du arbejdet som formand, entrepriseleder eller projektchef og har både lysten og evnerne til at beskæftige dig med salg.

Du trives godt blandt andre mennesker og er en god netværker. Du sætter kunden i centrum og trives godt med selv at tilrettelægge dit arbejde. Du er god til at kommunikere med andre og lytte aktivt for at finde løsninger, der tilgodeser kunden og samtidig skaber resultater.

Jobbet er for dig, der trives med mange opgaver og en stor kontaktflade - både internt i Kingo og eksternt blandt potentielle og eksisterende kunder. Dit ansvarsområde kan vokse med tiden og også give adgang til andre stillinger i Kingo.

Om Kingo Karlsen A/S

Kingo Karlsen A/S er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 60 års erfaring i branchen. Virksomheden er ejet af 3. generation og har med sine 150 ansatte hovedsæde i Silkeborg med afdelinger fordelt over hele Danmark. Kingo varetager nedrivningsopgaver, der spænder fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 7. maj 2021
Ansøgningsfrist: 30. juni 2021
Forventet start: 2. august 2021
Kontaktperson
Tine Ilsøe Wulff
Telefon: 25169116

Arbejdsgiver
Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune, Danmark
Vis på kort