Intern salgsmedarbejder til SCANPIPE region midt/nord

Kom og bliv en vigtig del af vores dygtige og erfarne team med base i Aalborg!

Jobbet

Du får ansvaret for – sammen med dine kollegaer i Intern Salg - at servicere kunderne og understøtte de eksterne sælgere.

Du vil indgå i et dygtigt salgsteam, der med udgangspunkt i et meget konkurrencedygtigt produktsortiment og et unikt koncept, leverer præcis det kunderne efterspørger.

Du vil bruge langt størstedelen af din tid i direkte kontakt med kunderne. Du modtager kundens ordre samtidig med, at du med udgangspunkt i stor produktviden yder rådgivning undervejs. Dine opgaver vil derudover være indkøb af skaffevarer, udarbejdelse af og opfølgning på tilbud, samt projektstyring.  

Du 

  • er en god købmand med højt energiniveau
  • er proaktiv og har lysten til at skabe synlige resultater
  • er struktureret og arbejder systematisk med tilbud, projekter og salg
  • evner at håndtere mange opgaver på samme tid
  • tager ansvar og ejerskab for din rolle

Og så har du næse for en god handel!

Kunden sættes altid i fokus, og det er vores fælles mål at møde kunderne præcis dér, hvor de har behov for at møde os.

Din profil

Du brænder for salg og høj service, og du er ivrig efter at gøre en forskel. Du er af natur en positiv og udadvendt teamplayer. 

Du har erfaring med salg til bygge- og anlægsbranchen, og du ved, hvad dette kundesegment kræver. Gerne fra en tilsvarende stilling. 

Det vigtigste er ikke din uddannelsesmæssige baggrund, dine karakterer eller meritter – det er din indstilling, din lyst og din vilje til at “vinde og udvikle” sammen med os. 

Vi tilbyder

Du tilbydes en spændende stilling i en velkonsolideret og ambitiøs dansk virksomhed med fokus på udvikling, vækst og holdånd. Omgangstonen er uformel, ligefrem og humoristisk, og vi elsker at skabe resultater, som vi fejrer sammen. 

Vi er fremtidsorienterede med fokus på bæredygtighed samt afhjælpning af klima- og miljøudfordringer.

Kom med ombord i en ejerledet virksomhed med fladt hierarki, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi gør os umage med god onboarding via bl.a. oplæring af branchens mest kompetente og engagerede kollegaer ligesom sparring fra et branchevant lederteam er en del af din hverdag.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Næste skridt

Er du klar til spændende nye udfordringer og har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, så send din ansøgning/CV mrk. ”Intern salg” til: job@scanpipe.dk  

Vi afholder løbende samtaler, og ansætter når vi har et match, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 30. april 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte 

Regionschef Søren Vestergaard på mobil 44 12 49 19 eller mail sve@scanpipe.dk 

HR Chef Vivian Schjønberg Nielsen på mobil 60 60 31 06 eller mail vsn@scanpipe.dk  

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 24. marts 2026
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. juni 2026
Kontaktperson
Søren Vestergaard
Telefon: 44 12 49 19
sve@scanpipe.dk
Arbejdsgiver
ScanPipe A/S
Hvidkærvej 7
5250 Odense SV
Odense Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
ScanPipe A/S
Korinthvej 37
9220 Aalborg
Aalborg Kommune, Danmark