Har du en VVS-beregner i maven? Nordsjællands førende teknikhus søger VVS-beregner

I mere end 60 år har Poul Sejr Nielsen serviceret kunder, store som små, I Nordsjælland og Københavnsområdet. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores ydelser og udvider derfor vores tilbudsafdeling.

I den anledning søger vi en VVS-beregner til vores beregnerteam indenfor EL, VVS, ventilation samt tag & facadearbejder. Variationen i jobbet er stor, da vi udfører kalkulationer på tværfaglige teknikentrepriser samt hoved- og fagentrepriser, ligesom vi tilgår entrepriserne på forskellige stadier og i forskellige samarbejdsmodeller.

Dine kvalifikationer
Du er måske nyuddannet VVS-installatør, VVS-tekniker eller ingeniør - eller også er du i gang med at blive det. Du har gerne en del praktiske år med i bagagen, og har opnået en god kombination af praktisk erfaring og teoretisk uddannelse. Det er ikke et krav, at du tidligere har regnet sager, da vi sørger for grunding oplæring.

Har du kendskab eller interesse for digitale bygningsmodeller er det en fordel, men ikke et krav.

Som person er du nysgerrig og kvalitetsbevidst. Du har lysten til at lære og udvikle dig såvel fagligt som  personligt.  Du arbejder struktureret og er vedholdende over tid.

Med reference til vores tilbudschef, Finn Løvgreen, bliver dine arbejdsopgaver bl.a. at:

  • Udarbejde og beregne tilbud i Calwin
  • Deltage i projektudvikling og kalkulation af energioptimeringssager
  • Indhente underentreprisetilbud
  • Følge op på afgivne tilbud
  • Sikre effektiv projektoverlevering
  • Følge op på leverandører og kunder

Om Poul Sejr Nielsen
Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956, og er i dag Nordsjællands førende teknikhus. Vi er totalleverandør med kompetencer og en specialviden indenfor alt fra EL, VVS, ventilation, energioptimering og vedvarende energi til tag og facader. Vi har 200 ansatte, hvoraf 25 er lærlinge, og vi har 100 servicebiler på vejene.

Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer, og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.


Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og faglig sparring
  • En arbejdsplads med uformel omgangstone
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i jobbetTrygge omgivelser
  • Selvstændig stilling med frihed under ansvar

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 12. januar 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Michael Madsen
Telefon: 20305022

Arbejdsgiver
Poul Sejr Nielsen A/S
Klintehøj vænge 7
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Blokken 19
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune, Danmark