Faglig Koordinator til tekniske publikationer
Kan du gøre det komplekse forståeligt, og er du en skarp koordinator, der sikrer høj kvalitet i dit arbejde? - Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Som Faglig Koordinator får du en central rolle i DBI’s arbejde med tekniske publikationer. Du er med til at sikre, at publikationer udvikles, revideres og administreres effektivt og i høj kvalitet – i tæt samarbejde med både interne og eksterne faglige miljøer.
Stillingen kombinerer drift, koordinering og løbende forbedringer. Du arbejder struktureret med faste processer og kan samtidig tage styring, skabe fremdrift og finde vejen, når opgaverne kræver overblik og prioritering.
Du bliver en del af afdelingen, Infrastruktur, og ansættes til 36,5 timer om ugen.
Dine opgaver bliver
- Koordinere og administrativt understøtte udvikling og revision af DBI’s tekniske publikationer.
- Gennem styring sikre fremdrift, planlægning, opfølgning og overblik.
- Håndtere administration i forbindelse med høringer, kursus/forlag og eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrage til struktur, kvalitet og dokumentation i publikationsprocesserne.
- Skabe overblik over DBI’s deltagelse i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde samt følge op på og koordinere timeforbruget på disse aktiviteter.
- Bidrage til løbende forbedring af arbejdsgange og deltage i tværgående opgaver, når det giver mening.
... og mere til.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for teknisk administration og/eller koordination og mindst 2 års relevant erfaring. Erfaring med teknisk publikationsudvikling og standardiseringsarbejde er en fordel. Derudover ser vi gerne, at:
- Du har solid erfaring med administrative processer herunder mødeledelse og dokumenthåndtering samt en forståelse for tekniske fagområder – gerne inden for brand og sikring.
- Du arbejder struktureret og har et naturligt overblik, der gør dig i stand til at koordinere aktiviteter og følge op på ressourcer og tidsforbrug.
- Du har gode skriftlige kompetencer og sans for kvalitet samt erfaring med hørings- og publikationsprocesser eller beslægtede områder.
- Du behersker engelsk på et godt niveau, både skriftligt og mundtligt.
- Du er serviceorienteret og imødekommende i din kontakt med andre og bidrager positivt til samarbejdsmiljøet.
- Du arbejder selvstændigt, følger op på dine opgaver og trives i en rolle, hvor både drift og udvikling er en del af hverdagen.
- Du behersker – eller har lyst til at lære – IT-værktøjer som CRM-systemer, Business Central og Office-pakken.
Vi tilbyder
DBI’s vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det investerer vi i. Vi prioriterer efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en grundig introduktion til jobbet.
Du bliver en del af en udviklende arbejdsplads med et fleksibelt og uformelt samarbejde. Vi tilbyder gode personaleforhold, herunder pensionsordning, tandforsikring og helbredsforsikring. Derudover har vi en aktiv personale- og kunstforening, og vores kokke laver dagligt dejlig mad i kantinen.
Arbejdsstedet er DBI’s hovedkontor på Jernholmen 12, 2650 Hvidovre.
Praktisk
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef, Charlotte Hellensberg på telefon: +45 51 64 78 71.
Du søger stillingen via knappen ”SØG STILLINGEN”. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.
Ansøgningsfristen er den 31. marts 2026.
Vi screener løbende kandidater, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Selve rekrutteringsprocessen vil bestå af en første samtale, samt en anden samtale, der vil tage udgangspunkt i en kompetence- og logisk test.
Datoer
Oprettet: 19. marts 2026Arbejdsgiver
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutJernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune, Danmark
Vis på kort