Faglærere til struktøruddannnelsen

Genopslag På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange.

Til én af Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler søger vi to faglærere til NEXT Byg.

Hele uddannelsessektoren i Danmark er i disse år i hastig forandring. Det gælder også på området for ungdomsuddannelser. Udviklingen påvirker i høj grad NEXT og betyder, at vi som uddannelsesinstitution til stadighed har behov for at tilpasse os de ændrede rammevilkår. Som medarbejder skal du kunne spille en meget aktiv rolle og være med til at sikre, at NEXT også fremstår som en stærk uddannelsesinstitution mange år frem.

Profil

Din profil, du

  • har en faglig uddannelse som anlægsstruktør og mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • Har du en uddannelse som kloakmester er det en fordel
  • har et højt fagligt engagement og en anderkendende tilgang til eleverne
  • har gennemslagskraft i mødet med eleverne
  • er god til at arbejde i team, men du kan også arbejde selvstændigt
  • har gode kommunikationsevner
  • er stolt af dit fag og vil gerne være blandt de bedste

Vi tilbyder

Et dynamisk læringsmiljø med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Du får en arbejdsplads, som er i en spændende udvikling og engagerede kompetente kolleger. Gode muligheder for at løse mangeartede opgaver og dermed præge din faglige udvikling.

Vores elever er i centrum, og alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, vi har fælles forberedelse i teamet og arbejder med implementering af et fælles pædagogisk grundlag (LP modellen).

Gode udviklingsmuligheder

Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Om dig

Du er en kompetent og engageret underviser. Du skal undervise på struktør- og brolæggeruddannelsens grundforløb, hovedforløb og AMU efteruddannelse samt præsentere fagene for folkeskoleelever. Du skal arbejde teamorganiseret med forberedelse og evaluering af undervisningen og udvikle undervisningens form og indhold i samspil med struktørfaget.

Almene kvalifikationer  

Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørge selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som skolen betaler.

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Jimmie Thomsen på mobil tlf. 2925 7117 mail jit@nextkbh.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid og er placeret i Glostrup. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 %. Vi ønsker, at du begynder den 1. oktober  2020 eller snarest muligt.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 8. juli 2020
Ansøgningsfrist: 23. august 2020
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
NEXT- Uddanelse københavn
Fabriksparken 31
2600 Glostrup
Glostrup Kommune, Danmark