Facility Manager (deltid) - til klassiske ejendomme i Indre København

Vil du bruge din erfaring dér, hvor ansvar, kvalitet og godt håndværk betyder noget?

PJ Properties søger en erfaren profil fra byggebranchen, der har lyst til at tage ansvar for vedligeholdelse og udvikling af en portefølje med fokus på klassiske Københavnerejendomme – i en rolle med frihed, indflydelse og stærke kolleger.

Stillingen er ideel for dig, der ønsker at arbejde færre timer, men fortsat ønsker at bruge din erfaring og faglighed på et højt niveau.

Om PJ Properties
PJ Properties står overfor en større udvidelse af vores eksisterende portefølje de kommende år. Til det har vi brug for en stærk byggeteknisk profil, der kan sikre kvaliteten af vores eksisterende ejendomme og samtidig bidrage kvalificeret, når vi vurderer potentielle nye investeringer.

Du bliver en del af et team med stærke kompetencer inden for investering, økonomi og jura, og hvor din faglige indsigt og ikke mindst erfaring bliver afgørende.

Din rolle
Du bliver ansvarlig for den byggetekniske del af forretningen og kommer til at:

  • Opbygge og vedligeholde et stærkt netværk af kvalitetsbevidste håndværkere til sikring af drift og vedligeholdelse af vores eksisterende og fremtidige ejendomme
  • Planlægge og gennemføre renoverings- og udviklingsprojekter
  • Vurdere ejendomme udfra en håndværksmæssig baggrund i forbindelse med opkøb
  • Være det centrale kontaktpunkt for interne kolleger og eksterne lejere med reference direkte ind i organisationens ledelse

Hvem er du?
Din baggrund kan være mange – fx håndværksmester, byggerådgiver, projektleder eller lignende. Det vigtigste er din erfaring og tilgang:

  • Du har solid byggefaglig forståelse
  • Du kan tale i øjenhøjde med håndværkere
  • Du sætter en ære i kvalitet og ordentlighed
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret
  • Du trives med ansvar og kan skabe overblik

Vi tilbyder

  • Ca. 20 timer/uge med fleksibilitet i hverdagen
  • Mulighed for at arbejde med og i unikke ejendomme
  • Et stærkt team og kort vej fra beslutning til handling
  • En rolle, hvor din erfaring gør en reel forskel

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 30. juni 2026
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
PJM Group / PJ Properties
Amaliegade 13
1256 København K
Københavns Kommune, Danmark