Erfaren byplanlægger til Frederiksberg – ansvar, kunder og faglig tyngde
.
Du kommer til at stå i front på plan- og miljøvurderingsopgaver, hvor din faglighed, erfaring og relationer gør en reel forskel.
Hos Geopartner søger vi nu en erfaren byplanlægger til vores kontor på Frederiksberg, der kan tage ansvar for komplekse projekter og være en tydelig rådgiver for vores kunder – både kommuner og private udviklere på tværs af Sjælland og Øerne.
Vi arbejder med planlægning, der skal fungere i praksis. Det betyder rådgivning i både tætte byområder, stationsnære udviklingsprojekter, mindre bysamfund og det åbne land. Projekterne spænder fra by- og ejendomsudvikling til vedvarende energianlæg. Fælles for opgaverne er, at de kræver høj faglighed, procesforståelse og evnen til at navigere mellem mange interesser.
Hvad indeholder jobbet?
Du bliver en del af forretningsområdet Plan & energi, hvor du får ansvar for egne opgaver fra start til slut. I dit arbejde med lokalplaner, kommuneplantillæg og planprocesser er overblik, koordinering og dialog er afgørende. Miljøscreeninger, miljøvurderinger og VVM-ansøgninger er en naturlig del af hverdagen, ligesom strategisk rådgivning inden for by- og ejendomsudvikling.
Som rådgiver er du tydelig i dialogen med både kommuner og private projektudviklere, og bidrager aktivt til at finde løsninger, der kan realiseres. Samtidig indgår du i tilbudsarbejde og udvikling af relationer, hvor din erfaring og faglige tyngde er med til at skabe nye opgaver.
Vi arbejder på tværs af Geopartner både geografisk og fagligt, fordi det giver de bedste løsninger – og fordi vi bliver endnu bedre, når vi bruger hinandens fagligheder aktivt.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med flexordning.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med plan- og miljøvurderingsområdet og er vant til at arbejde i eller tæt på kommunale og politiske processer. Stillingen kræver, at du kan drive komplekse sager selvstændigt, skabe struktur og sikre fremdrift – også når der er mange interessenter, forskellig lokal praksis og interessekonflikter. Derudover kommunikerer du klart og formår at omsætte komplekse problemstillinger til et solidt beslutningsgrundlag.
Din uddannelse er relevant, fx som arkitekt, ingeniør, geograf, urban designer eller landinspektør. Erfaring med tilbudsarbejde, kundeansvar eller opsøgende rådgivning er en fordel, men vigtigst er, at du trives i rollen som erfaren rådgiver og har lyst til at tage ansvar.
Hvad mere kan vi tilbyde dig?
Hos Geopartner får du rammerne til et langtidsholdbart arbejdsliv, hvor faglighed og balance hænger sammen.
For at give dig de bedste forudsætninger, kan du se frem til:
- Et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og høj grad af tillid.
- Faglig udvikling gennem sparring, vidensdeling, efteruddannelse og vores eget Academy.
- Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag – med ansvar tæt på opgaverne.
- Mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Sociale aktiviteter, en aktiv personaleforening og et stærkt kollegialt fællesskab.
- Attraktiv helbredssikring gennem PFA.
- En grundig opstart med en mentor og en veltilrettelagt introduktionsplan.
Sådan ligger landet hos os – vil du være med til at skabe udvikling?
Så send os dit CV snarest og senest den 29. marts 2026. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende samtale, er du velkommen til at kontakte forretningschef for Plan & energi Carsten Elfrom på tlf. 3080 8247 eller kontorleder Jeppe Vejlby Brogård på tlf. 6313 5089.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil.
Ansøg
Send os dit CV snarest og senest den 29. marts 2026.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende samtale, er du velkommen til at kontakte forretningschef for Plan & energi Carsten Elfrom på tlf. 3080 8247 eller kontorleder Jeppe Vejlby Brogård på tlf. 6313 5089.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil.
Datoer
Oprettet: 20. februar 2026Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. juni 2026
Arbejdsgiver
Geopartner Landinspektører A/SRugårdsvej 55A
5000 Odense C
Odense Kommune, Danmark
Arbejdssted
Geopartner Landinspektører A/SHovedstaden, Danmark