

Erfaren bygningsingeniør eller -konstruktør
Vi har brug for en kollega med faglig tyngde inden for kompletterende bygningsdele
”Selvfølgelig skal man kunne arbejde selvstændigt, men vi er aldrig alene om opgaverne. Vi sparrer altid med hinanden og bliver klogere i fællesskab. Hver dag.”
Vores konstruktionsafdeling har brug for flere kræfter og søger derfor en ny kollega med 5-10 års erfaring, gerne bred, inden for renovering og bygningsfysik.
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser fra idéudvikling til drift inden for alle former for byggeri og projektledelse.
Din hverdag
Ligesom os brænder du for byggeri, og vi kan tilbyde dig:
- at prøve kræfter med nogle af Danmarks største renoveringsopgaver og andre store byggerier
- at indgå i et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer
- ansvar for egne projekter
- relevant efteruddannelse
- en fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at der er balance mellem arbejds- og privatliv
- et socialt fællesskab med højt til loftet og mange muligheder for at give sit personlige bidrag
Din faglighed
Wissenberg er kendt for at være en konstruktiv sparringspartner med høj faglighed. Til den aktuelle stilling forventer vi, at du har erfaring og lyst til at arbejde med følgende:
- Udarbejdelse af renoveringsprojekter, herunder udskiftning af tage, facader, vinduer og badeværelser
- Udarbejdelse af tilstandsvurderinger
- Betonreparationer
- Fugtteknik
- Støjreducering
- Nedrivning og evt. miljøsanering
- Fagtilsyn
Vi tilbyder
Wissenberg er et ingeniørfirma i udvikling med muligheder for den enkelte. Du vil indgå i vores tætte samarbejde på tværs af afdelingerne i Wissenberg, hvor du vil få 92 kolleger, der leverer faglighed og engagement i en kompetent og personlig rådgivning.
Udfordrende projekter, som har fokus på at sikre gode rammer og attraktive boliger til almindelige mennesker.
Et fagligt fokuseret og helhedsorienteret miljø. En flad ledelsesstruktur, hvor ansvar uddelegeres til den enkelte. Engagerede kolleger og et stort fokus på det gode arbejdsmiljø.
En virksomhed med værdier
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser fra idéudvikling til drift inden for alle former for byggeri og projektledelse. Vi bor i flotte lokaler lige ved Nørrebro Station.
Wissenbergs hovedvirke er inden for det støttede byggeri og særligt renovering af almene boliger. Vi arbejder med nybyggeri og renovering inden for bolig-, skole-, daginstitutions-, idræts-, kultur-, erhvervs- og administrationsbyggeri.
Ud over Konstruktionsafdelingen har vi afdelinger for El og Automatik, VVS og Energi, Byggestyring, Klimatilpasning og Bæredygtighed samt Bygherrerådgivning. Dette bevirker, at vi som rådgivere har et stort spænd i vores ydelsesområde, og vi bistår i dag bygherrer og kunder inden for alle typer projekter og i alle projektfaser.
Vi er ejet af partnere, drevet af engagement og tænker på os selv som en familie. Vi har et stærkt socialt fokus, og vi plejer den kultur, der har gjort virksomheden til det, den er i dag. I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder.
I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder. Læs mere på vores hjemmeside: www.wissenberg.dk

Ansøg
Læs mere på vores hjemmeside: www.wissenberg.dk
Lyder stillingen som noget for dig, så kontakt gerne:
Marianne Steffensen
T: +45 27 25 34 76
M: ms@wissenberg.dk
Datoer
Oprettet: 13. oktober 2023Ansøgningsfrist: 11. december 2023
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører F.R.IHejrevej 26
København NV