

Er du vores nye kollega, der både kan programmere og har byggefaglig domæneviden?
Vi søger en dygtig, ny kollega, der er bygningskonstruktør/-ingeniør, kan programmere i Autodesk Revit og samtidig har praktisk viden om byggebranchen, særligt indenfor installationsfaget eller konstruktion. Vi forestiller os, at du har god praktisk erfaring fra rådgiverbranchen, men ønsker et karriereskift. Hvor du før har skulle balancere mellem projektarbejde og udvikling, kan du nu sidde på den anden side af bordet og sikre, at der bliver udviklet nogle værdifulde Revit add-ins, der virkelig gør en forskel for byggebranchen.
Ønsker du at være en del af en virksomhed, hvor det betragtes som sejt at være en IT-nørd? Vil du dygtiggøre dig sammen med et team på 7 fullstack- og desktop-udviklere i vores Development afdeling i Aarhus med 30 udviklere/QA’ere, hvor du kan gå i dybden med dit fag?
Vi tilbyder et yderst behageligt arbejdsmiljø med god mulighed for sparring, god stemning og 220 kolleger i alt i hele DK. Vi har mere end 1.000 kolleger samlet set i alle 13 lande, hvor vi har afdelinger. Vi tilbyder et job i en økonomisk solid, markedsledende virksomhed, der samtidig er innovativ med spændende produkter og de dygtigste medarbejdere. Vi har stort fokus på medarbejdertrivsel, humor, god stemning og har frokostordning.
Hos NTI er vi eksperter i at digitalisere byggebranchens og industriens design- og konstruktionsprocesser. Vi har stort fokus på bæredygtighed, og uanset om vores kunder skal designe og bygge nye huse eller understøtte moderne produktionslinjer, står vi klar med software, rådgivning og kompetenceudvikling, der klæder dem godt på.
Scrum, C# og Git – og alt derimellem
Du kommer til at gå i dybden med vores egenudviklede og efterspurgte software. Vi arbejder med Scrum og agile principper og bruger teknologier som .NET og C#, Windows Forms/WPF og Git. Du behøver ikke have erfaring med det hele. Vi skal nok lære dig det, du ikke kan, men du skal kunne programmere i C#.
Du skal være flydende i skrift og tale på dansk og engelsk.
Det betyder, at du:
- deltager i vores daglige standup-morgenmøder
- er med i hele processen fra start til slut
- samarbejder tæt sammen med dit team, vores Product Owner og QA-afdeling.
En helt særlig arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af en værdibaseret virksomhed med en solid økonomi, moderne arbejdsgange og fleksible arbejdsforhold. Og så har vi et godt fællesskab, hvor der er plads til, at du kan være den, du er.
”Når du er ansat i NTI, er vi her i medgang og modgang. Vi gør meget for, at du bliver motiveret, hørt og set – og at du føler dig godt behandlet. Derfor er dit menneskelige værdisæt også vigtigt,” fortæller Head of HR Karina Keller.
Vi søger en nysgerrig bygningskonstruktør/-ingeniør, der er klar på at lære nyt
Du sidder i dag og udvikler værktøjer der støtter dine kollegaer, men brænder for at tage det næste skridt og hjælpe en hel branche. Du er god til systematisk problemløsning og forstår at gå i dybden med dine opgaver. Samtidig er du nysgerrig af natur, og du elsker at lære nyt. Derudover ser du dig selv som en god kollega, der kan samarbejde og dele din viden.
Om NTI
I Danmark er vi 220 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger. Hele virksomheden har over 1.000 medarbejdere i alt i Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Tyskland, Irland, Frankrig, Holland, Spanien, Storbritannien, Italien og Brasilien. Vi er 60 medarbejdere i Aarhus, hvor udviklingsafdelingen er samlet.

Ansøg
Skal du være NTI’er?
- Du er velkommen til at høre mere hos Head of HR Karina Keller på tlf. 70101400. Se også mere på www.nti-group.com
- Vi glæder os til at modtage din ansøgning
- Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Datoer
Oprettet: 29. januar 2025Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
NTI A/SJulsøvej, 1
8240 Risskov
Århus Kommune, Danmark