
Entrepriseleder til Anlæg, Rammeaftaler
I vores anlægsafdeling inden for rammeaftaler har gode aftaler og et stærkt hold på plads. Men vi er ambitiøse, og vi er derfor på udkig efter flere, som ønsker at være en del af et stærkt hold, som værner om hinanden og er ærekære i deres arbejde.
vores anlægsafdeling inden for rammeaftaler har gode aftaler og et stærkt hold på plads. Men vi er ambitiøse, og vi er derfor på udkig efter flere, som ønsker at være en del af et stærkt hold, som værner om hinanden og er ærekære i deres arbejde.
Som vores nye Entrepriseleder-kollega, bliver du tilknyttet vores afdeling i Taastrup, men kan håndtere kunder på hele Sjælland.
En stilling med ansvar – tilpasset dig
Du bliver en del af et team på ca. 40 engagerede kollegaer med base i Taastrup. Hverdagen foregår primært ude hos kunderne – for det er dér, vi skaber værdi. Vores projekter er typisk længerevarende rammeaftaler, og derfor er relationer til bygherren helt centrale. Du skal derfor trives med at arbejde tæt sammen med kunder og kollegaer over tid, og kunne se, hvordan det bidrager til det gode resultat.
Vi tilpasser kompleksiteten i dine opgaver efter din erfaring:
Er du erfaren, får du hurtigt selvstændigt ansvar for projekt og økonomi – og mulighed for at præge løsningerne.
Er du ny i rollen men med brancheerfaring, tilrettelægger vi et introduktionsforløb, hvor du følges tæt af en erfaren kollega og gradvist får mere ansvar. Du bliver klædt godt på – både fagligt og menneskeligt.
Dine opgaverne kan bl.a. være:
Daglig ledelse og planlægning af montører
Sikre korrekt udførelse og dokumentation, inkl. LER-tegninger og gravetilladelser
Overholdelse af kvalitet, miljøkrav og leveringstider
Økonomistyring og fakturering
Tilsyn, sagsindkøb og materialebestilling
Løbende dialog og koordinering med bygherrer og myndigheder
Bistå i sagsindmelding og planlægning
Som erfaren Entrepriseleder:
Besidder du et godt købmandskab
Har du erfaring med projektstyring i alle faser – gerne fra anlægsprojekter
Prioriterer du det gode samarbejde i sin hverdag – både med kollegaer og bygherrer
Kan du sætte sig godt ind i udbudsmaterialet
Har du haft daglig ledelse af timelønnede
Har du forståelse for og erfaring med håndtering af dokumentation
Er du tryg ved at arbejde med Office-pakken og har let ved at sætte dig ind i ny software.
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du er en holdspiller, der hjælper til. Du sætter ordentlighed højt og har en ære i at levere vores projekter i rette kvalitet og tid med øje for projektets økonomiske succes.
Du er klar til en alsidig hverdag, hvor du som udgangspunkt planlægger din dag selv, og du er vant til at håndtere alt, hvad der kan påvirke en eksisterende To do-liste.
Du har lyst til at blive en del af et ambitiøst team, og du kender dine begrænsninger og styrker, og vil gerne bringe dem i spil.
Er du helt ny som entrepriseleder? Vores hold kan også være noget for dig!
Vores tilgang er, at med den rette indstilling kommer man langt. Hvis du har en baggrund, som kan bidrage til holdet og interessen for ovenstående, så hører vi også meget gerne fra dig. Vi har mulighed for at skrue et forløb sammen, hvor du vil blive klædt godt på til stillingen, og hvor du vil have rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Et arbejdsmiljø med sammenhold og gensidig respekt
Du bliver en del af et team, hvor fællesskab, faglighed og ordentlighed går hånd i hånd. Vi arbejder tæt sammen – og vi vil hinanden. Her stempler vi ikke bare ind på projekterne, men også hos hinanden. Vi tror på, at det bedste resultat skabes i fællesskab, og vi står altid klar til at hjælpe hinanden, når der opstår udfordringer.
Arbejdsdagen er præget af en uformel tone, højt til loftet og stærk ansvarsfølelse. Vi gør os umage – ikke fordi vi skal, men fordi vi er ærekære omkring det, vi leverer. Her er der ikke plads til “pyt”– vi løser opgaven rigtigt, med respekt for både kunden, opgaven og hinanden.
Teamet består af både erfarne og nyere kræfter, og vi ser styrken i forskellighed. Alle bidrager – og alle bliver lyttet til. Du får frihed under ansvar, sparring når du har brug for det, og en kultur hvor det er helt naturligt at tage lederskab, både fagligt og menneskeligt.
Kort sagt: Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er rart at være – og hvor vi står sammen om at lykkes.
Er du vores nye Entrepriseleder?
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at søge stillingen. Din ansøgning og CV kan fremsendes via linket på denne side. Hvis du har spørgsmål til indholdet i jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Groth Sandgreen, Afdelingschef på tlf. 2176 9231. Du er også velkommen til at kigge forbi vores hjemmeside på www.wk.dk, hvor du kan læse meget mere om Wicotec Kirkebjerg A/S som arbejdsplads. Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Datoer
Oprettet: 6. juni 2025Ansøgningsfrist: 6. juli 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Thomas Groth SandgreenArbejdsgiver
Wicotec Kirkebjerg A/SRoskildevej 338
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark
Arbejdssted
Wicotec Kirkebjerg A/SRoskildevej 338
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark