Energiteknisk medarbejder til Ejendomme i Tønder

Vil du være med til at optimere energiforbruget i de kommunale bygninger, sikre en reduktion af co2-udledningen og skabe forbedret indeklima for borgere og ansatte i Tønder Kommune? Kan du arbejde med energiledelse og ressourceoptimere? Så har vi jobbet til dig.

Som Energiteknisk medarbejder hos os vil du komme til at arbejde med kommunens bygningsportefølje med formålet at sikre energireduktion i de kommunale bygninger, på tværs af forvaltninger og i samarbejde afdelingens medarbejdere for borgere, brugere og medarbejdere.

Dine primære opgaver vil blive energioptimering af den kommunale ejendomsmasse, hvor du skal udføre selvstændige projekter og deltage i udarbejdelse af projektmateriale for tekniske anlæg i kommunens anlægsprojekter og bygningsdrift.

Du vil ligeledes blive ansvarlig for en bred vifte af energioptimeringsopgaver, centreret omkring energiledelse på Tønder Kommunes bygningsmasse, samt energirådgivning til andre fagområder.

Du vil indgå i en innovativ og social afdeling med specialiserede medarbejdere, der er ansvarlige for driften af de kommunale ejendomme.

Tønder Kommunens bygningsportefølje er på ca. 220.000 m² og ejendomsmassen er i en løbende udvikling.

Dine opgaver
Som kommunens energitekniske bygherrerådgiver, er du ansvarlig for de enkelte opgaver i projektet. Det betyder, at du er ansvarlig for skitseprojekt, projektbeskrivelse, byggeprogrammer, udbud, projektledelse og styring af byggebudgetter, herunder

  • projektering og byggeledelse af energioptimeringsprojekter.
  • supportere omkring energi og tekniske installationer ved byggeprojekter.
  • optimering og drift af energiledelsessystem.
  • udarbejde udbuds-/licitationsmateriale for entreprenør- og rådgiverudbud for kommunens bygningsarbejder.
  • projektering af tekniske installationer og brugsgenstande ved anlægsopgaver.
  • energirådgivningsydelser til brugere.
  • energioptimering på kommunens institutioner, med adfærdskampagner og lignende.
  • køb af energi.

Alt dette sker i professionel dialog med institutionsledere, kollegaer, borgere, entreprenører og eksterne rådgivere for at sikre det bedste mulige produkt for vores borgere og medarbejdere.

Vores forventninger til dig

  • Du er energirådgiver, energiteknolog eller tilsvarende.
  • Du er åben, ærlig, udadvendt og udviser rettidig omhu.
  • Du har et positivt livssyn, er humoristisk, har gode sociale kompetencer, er forandringsparat og vil medvirke til at skabe en fælles kultur og korpsånd i afdelingen.
  • Du er serviceminded og har gode formuleringsevner, såvel skriftligt som mundtligt, samt du har viden og erfaring med el-tekniske installationer, herunder brugsgenstande, software og styring som ECL, Energiledelsesprogrammer, CTS og SQL-server - logninger.
  • Du har højt kendskab til BR20 omkring tekniske anlæg.
  • Du er i besiddelse af indsigt i de faglige discipliner og opgaveudførelser inden for funktionsområdet.
  • Du kan styre byggebudgetter.
  • Du har kendskab til tekniske installationer og styring heraf og er frisk på at dygtiggøre dig i forhold til det.
  • Du kan kommunikere på alle niveauer, har gode samarbejdsevner og trives med at skabe gode relationer mellem mange forskellige interessenter.
  • Du er god til at sætte dig ind i andres behov, og arbejder ud fra et klart værdisæt omkring kvalitet og ordentlighed.
  • Du har et gyldigt kørekort til personbil.

Afdelingen
Du vil blive en del af afdelingen Ejendomme, som er en ung afdeling med 15 kollegaer. Afdelingen er placeret i Borger-, Digital- & Ejendomsservice, under Direktørområdet Teknik/Miljø, Service & Beskæftigelse. Teknik/Miljø, Service & Beskæftigelse består ud over Ejendomme også af afdelingerne Teknik og Miljø, Digital Service, Borgerservice, Arbejdsmarked og Beskæftigelse og Intern Service - i alt ca. 350 medarbejdere. Ansættelsesstedet er Wegners Plads 2, 6270 Tønder.

Det praktiske
Hvis du vil være vores nye kollega skal du sende en ansøgning og dit CV, med beskrivelse af dig selv og hvordan du kan indgå i afdelingen, senest mandag den 6. februar 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 21. februar 2023, og stillingen er med tiltrædelse pr. 1. april 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst herunder aftale om ny løn. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi gør opmærksom på, at der kan blive indhentet straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Palle Kudsk på tlf. 74 92 92 64 eller e-mail: pku@toender.dk.

Kørekort:
B

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. januar 2023
Ansøgningsfrist: 6. februar 2023
Forventet start: 1. april 2023
Arbejdsgiver
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tønder Kommune, Danmark