Elektrikere til service- og installationsopgaver i Østjylland

El-serviceafdelingen hos Henning Mortensen a/s udfører en bred vifte af service- og installationsopgaver hos både private kunder og virksomheder i Østjylland. Til at tage ansvar for en del af opgaverne søger Henning Mortensen a/s elektrikere til flere ledige stillinger.

Som elektriker har du nu mulighed for at blive en del af en alsidig el-serviceafdeling hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg eller Aarhus, hvor du for eksempel kan arbejde med serviceopgaver hos private kunder, vedligeholdelse af mindre produktionsanlæg hos lokale virksomheder eller deltage i installationsprojekter.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Serviceopgaver hos østjyske kunder
  • Fejlfinding, reparation og udskiftning
  • Energioptimering
  • Vedligeholdelse af udsugning
  • Vedligeholdelse af mindre procesanlæg
  • Traditionelle installationsopgaver på mindre projekter

Du får fagligt kompetente kollegaer og vil referere til servicechef Thomas Jelling Pedersen. Vi har flere ledige stillinger, og vi kan derfor tilpasse arbejdsopgaverne til dine ønsker og kvalifikationer.

I takt med at du og faget udvikler sig, kan vi udvide dine ansvarsområder og faglige kompetencer – for eksempel i retning af intelligente bygningsinstallationer, PLC-styring, datainstallationer eller måske projektledelse?

Vi søger dig, der…

  • er uddannet elektriker eller har tilsvarende baggrund
  • har bred faglig erfaring og mindst tre-fem års erfaring som svend/montør
  • trives med afvekslende arbejdsdage, hvor du både samarbejder med kollegaer og arbejder på egen hånd

Glæd dig til…

  • arbejdsdage, hvor du ofte møder direkte hos kunden
  • ansættelse i en solid familieejet virksomhed i vækst
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, el, sikring, ventilation, blik og sprinkler under samme tag

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 13. september 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Thomas Jelling Pedersen

Arbejdsgiver
Henning Mortensen A/S
Stagehøjvej 1
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune, Danmark
Vis på kort