Elektriker til erhvervskundesegmentet i EL:CON Viborg

Har du lyst til og erfaring med at arbejde med erhvervskunder, så er det dig, vi søger!

Du bliver en del af EL:CONs serviceafdeling med base i Viborg, hvor vi blandt andet servicerer en række større industrikunder, der er afhængige af vores professionelle og kompetente tilgang. Vi går op i at udføre opgaverne på en ordentlig og effektiv måde, så vi understøtter kunden i at lykkes med deres kerneforretning. Med din erfaring og høje faglighed er du med til at realisere dette.

Om jobbet
For den rette person er der tale om et selvstændigt job, hvor der gives tillid under ansvar, og hvor du har en leder i baghånden, der selv har indgående kendskab til industri.

Arbejdsopgaver består bl.a. af:
• Selvstændig dialog og koordinering med kunderne
• Selvstændig udførsel af el-opgaver, herunder også bestilling af materialer
• Industriinstallationer og almindelige serviceopgaver i erhvervssegmentet.

Om dig
• Du er uddannet elektriker og har en solid erfaring med at begå dig hos erhvervskunder
• Du er kvalitetsbevist og effektiv
• Du er god til at fejlfinde på installationer
• Du kan indgå i vagtordning
• Du har kørekort til bil og kan fremvise straffeattest.

Vi tilbyder
• Et fantastisk kollegialt sammenhold med gensidig respekt
• Velordnede arbejdsforhold med mulighed for faglig og personlig udvikling
• Mange kompetente kollegaer at sparre med
• Sundhedsforsikring, rabatordninger og diverse personalegoder.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Rene Sjørup Nielsen på 4174 4014, og tage en uformel snak.

Ansøgning sendes via nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
09.10.2021. Vær opmærksom på, at vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Tiltrædelse
Snarest muligt

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 9. september 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Venca Vedsø

Arbejdsgiver
EL:CON A/S
Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Århus Kommune, Danmark
Vis på kort