
Contract Manager til Bygningsdrift og -service
Vil du være med til at sikre, at et af Danmarks største hospitaler drives effektivt, sikkert og med stærke samarbejdsrelationer?
Bygningsdrift og -service på Odense Universitetshospital søger en systematisk og erfaren Contract Manager, der kan tage ansvar for hele kontraktlivscyklussen – fra indgåelse og implementering til opfølgning, risikostyring og løbende optimering.
Om rollen:
Som Contract Manager bliver du en central nøgleperson i vores arbejde med at sikre stabile, værdiskabende og professionelle leverancer fra både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får ansvar for at udvikle og vedligeholde kontrakter, sikre compliance og skabe et solidt fundament for et velfungerende samarbejde på tværs af organisationen.
Stillingen er nyoprettet for at styrke vores fokus på servicekontrakter generelt.
For at imødekomme ovenstående søger vi derfor en specialist til varetagelse af servicekontrakter. Som specialist bliver du en nøgleperson i at sikre, at hospitalets tekniske drift fungerer optimalt gennem velfungerende serviceaftaler.
Dine primære opgaver bliver at:
- Løbende implementere processer og udvikle på skabeloner for håndtering af servicekontrakter i teknisk drift.
- Løbende udarbejde og implementere konkrete serviceaftaler i samarbejde med leverandøren og teknisk drift.
- Sikre evaluering og opfølgning på serviceaftaler i driftsorganisation.
- Sikre et tæt samarbejde med IT-afdelingen, eksterne leverandører samt de kliniske områder for at konkretisere behov.
- Sikre at leverancerne overholdes ved løbende at monitorere serviceaftaler samt generere KPI-data fra den teknisk drift.
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du:
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer du har god erfaring indenfor Supply Chain
- Management, eller projektledelse i forbindelse med kontraktimplementering og styring i driftsorganisationer.
- Trives med at arbejde både med tekniske aspekter og arbejdsprocesser i en driftsorganisation.
- Er struktureret og god til at sikre opfølgning og korrekt registrering.
- Har erfaring med behovsafdækning og konkretisering af services i tværfagligt samarbejde, fx med IT-afdelingen.
- Har erfaring med at skrive teknisk indhold til servicekontrakter.
- Arbejder ud fra en risikobaseret tilgang og forstår vigtigheden af at sikre driftsstabilitet.
- Har kendskab til måling og opfølgning på kvalitetsdata i en driftsorganisation.
- Gerne erfaring med standarder som ISO 27001 og/eller ledelsessystemer.
Vi tilbyder:
- En central rolle i en kompleks og meningsfuld organisation
- Et fagligt stærkt miljø med dygtige kolleger inden for drift, teknik og service
- Mulighed for at præge udviklingen af kontraktstyring på OUH
- Gode arbejdsforhold, fleksibilitet og fokus på kompetenceudvikling
Om Bygningsdrift og -service (BDS):
BDS er en af OUH’s serviceafdelinger med ca. 160 medarbejdere på matriklerne i Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø. Vi har ansvaret for alle driftstekniske opgaver og er i drift døgnet rundt – året rundt.
Vores opgave er at sikre en sammenhængende, tværgående og professionel service, der understøtter OUH’s kerneydelse - "Patienten først". Samtidig sørger vi for, at bygninger, installationer og udearealer fungerer optimalt og fremstår indbydende, så patienter, pårørende og medarbejdere altid føler sig ventede og velkomne.
BDS består organisatorisk af én afdelingschef, to sektionsledere og 9 funktionsledere. Stillingen som Contract Manager refererer direkte til afdelingschefen.
BDS er en del af Servicecentret på OUH, som også rummer Logistikafdelingen, Rengøring og Hospitalsservice samt Forberedelse og Flytning. Du bliver dermed en del af et bredt samarbejde på tværs af flere serviceområder.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker efter principperne om Ny Løn og beror på en forhandling mellem forhandlingsberettigede organisation og BDS. Øvrige ansættelsesforhold sker i overensstemmelse med OUHs politikker og retningslinier samt ansøgers faglige organisatoriske baggrund.
I Region Syddanmark anvendes prøvetid på 3 måneder.
BDS og OUH sætter Patienten først i alt hvad vi foretager os.
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets
nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere.
Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.
Ansøg
Praktisk information:
Vi forventer en opstart 1. august 2026, eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist: Fredag den 22. maj 2026
Første samtaler afholdes: Tirsdag den 2. juni 2026
Kandiater, der går videre til 2. samtale tirsdag den 9. juni 2026, vil blive bedt om at gennemføre en personlighedstest og en kognitiv test.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Thomas Andersen på mobil 4043 0375.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem.
Datoer
Oprettet: 29. april 2026Ansøgningsfrist: 22. maj 2026
Forventet start: 1. august 2026
Arbejdsgiver
Region SyddanmarkJ. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense
Odense Kommune, Danmark