Construction Manager

Som Construction Manager vil du indgå i vores Asset Management Team, hvor vi i fællesskab vedligeholder og udvikler de ejendomme, der er under forvaltning.

I hverdagen står en Asset Manager med det overordnede ansvar for ejendommen, fx udlejning, drift, økonomi mv., mens Construction Manageren står for at planlægge samt gennemføre bygge- og renoveringsprojekter på ejendommene. Vores Construction Manager spiller en nøglerolle som teknisk sparringspartner for resten af teamet, og giver som fagperson input til kommende projekter. Dine opgaver vil omfatte budgettering, organisering, implementering og planlægning af projekter, der spænder fra lejligheds- og facaderenoveringer til nye tagboliger. Udover dine kollegaer i CapMan vil du arbejde sammen med vores netværk af rådgivere som arkitekter, landinspektører og ingeniører mv.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Planlægge- og gennemføre bygge- og renoveringsprojekter, med fokus på ældre boligejendomme og sikre implementering af tekniske forbedringer. De fleste projekter har et budget under DKK 2m, men kan være optil trecifrede million beløb.
  • Stå for gennemførelse af månedlige lejlighedsrenoveringer (§19.2).
  • Bidrage med input til 10-årige vedligeholdelsesplaner.
  • Overvåge projektplaner, ressourcer og budgetter, så projekter gennemføres til tiden, inden for budget og i overensstemmelse med specifikationer.
  • Skabe overblik over igangværende og fremtidige projekter på ejendommene.
  • Kommunikere med lejere og investorer på både dansk og engelsk.
  • Implementere ESG-initiativer og indarbejde bæredygtighedsprincipper.
  • Ejendommene ligger primært i Storkøbenhavn, men kan være i hele landet.
  • På sigt er der mulighed for også at arbejde bredere med andre typer ejendomme i vores porteføljer, der blandt andet omfatter nye boliger, logistik, hotel, kontor og Strøgejendomme.

Hvem vi søger
Vi søger en person, der er motiveret for at lære, vokse og udvikle sin ekspertise inden for ejendomsforvaltning, og som vil bidrage til et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

For at få succes i rollen ser vi gerne, at du har:

  • Faglig baggrund
  • Minimum 3 års relevant erfaring fra ejendomsbranchen.
  • God erfaring med projekt- og byggeledelse, gerne med en baggrund som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller håndværksmæssig baggrund med efteruddannelse som byggeleder.
  • Erfaring med ældre boligejendomme og typiske problemstillinger i projekter som tagudskiftning, kældre, faldstammer m.m.
  • Erfaring med lejlighedsrenoveringer, gerne §19.2-renoveringer.
    Gerne baggrund i facility management og erfaring med vedligeholdelsesplaner
  • Arbejdsstil
  • Velorganiseret og vandt til at arbejde i delte opgavesystemer, fx DALUX.
  • Evne til at bevare overblikket og samtidig have sans for detaljer.
  • Stærke projektledelses- og budgetstyringskompetencer.
  • Stærke kommunikationsevner og flydende på både dansk og engelsk.
  • Interesse for bæredygtighed og ESG-initiativer.
  • Kan arbejde selvstændigt og begå sig på en byggeplads.
    Ønsker at være del af et energisk og socialt team.

Hvad vi tilbyder
Vi giver dig en unik mulighed for at arbejde i en spændende branche med dygtige kolleger og en flad organisationsstruktur på vores kontor i hjertet af København. Som en del af det danske kontor indgår du samtidig i vores internationale team og får et dynamisk, professionelt og entreprenant arbejdsmiljø.

Vi er ambitiøse og arbejder målrettet for at opnå resultater. Vi tager arbejdet alvorligt, men glemmer ikke at have det sjovt undervejs. Du bliver en del af et dansk team med 17 dedikerede kolleger og vil samtidig indgå i vores større nordiske Real Estate-team med over 80 kollegaer.

Fordele:

  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Internationalt arbejdsmiljø og årlige internationale arrangementer.
  • Central beliggenhed – Regnbuepladsen 7 i KBH
  • Telefonordning og forsikringspakke
  • Pensionsordning og mulighed for bonus.

Kultur
Vi er ambitiøse, men ydmyge. Vi sætter barren højt og er villige til at gå det ekstra skridt for at lykkes. Vores succes er drevet af stærk personlig motivation og troen på, at resultater skabes i fællesskab. Hverdagen er præget af samarbejde, tillid og respekt i et miljø, hvor alle kan være sig selv. Vi stoler på hinanden og nyder frihed under ansvar. Vi værdsætter en kultur, der både understøtter høj performance og en sund balance mellem arbejde og fritid.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. august 2025
Ansøgningsfrist: 5. september 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
CapMan Real Estates
Regnbuepladsen 7, 3.sal
1550 København V
Københavns Kommune, Danmark