
Byggeteknisk sagsansvarlig hos Byggeskadefonden
Vil du være med til at styrke kvaliteten i dansk byggeri? Byggeskadefonden søger en erfaren arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende med solid erfaring fra byggebranchen.
Om os
Byggeskadefonden er en selvejende institution med en central rolle i dansk byggeri. Vi arbejder for at reducere byggeskader og forbedre byggeteknisk kvalitet gennem eftersyn, skadedækning og vidensformidling.
Hvert år foretager vi over 600 1- og 5-års eftersyn i samarbejde med mere end 40 rådgivende virksomheder. Derudover behandler vi ca. 50 byggeskader.
Vi tilbyder dig:
- et meningsfuldt job med stor indflydelse på kvaliteten af almene nybyggerier og renoveringer
- et stærkt fagligt miljø med fokus på vidensdeling og udvikling
- tværfagligt samarbejde med juridiske eksperter og eksterne rådgivere
- fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, inkl. mulighed for hjemmearbejde
- et uformelt og socialt arbejdsmiljø med høje faglige standarder
Vi søger dig, der har:
- uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende
- 5-10 års praktisk erfaring som rådgiver eller udførende – gerne med håndværkerbaggrund
- solid viden om byggeteknik og evt. specialkendskab til statik, konstruktioner, materialer og/eller VVS
- stærke kommunikationsevner og evne til tværfagligt samarbejde
- en struktureret og selvstændig arbejdsform med gode beslutningsevner
- kendskab til lovgivning, standarder og alment teknisk fælleseje i byggeriet
- forståelse for kvalitetssikring og risikovurdering
- interesse for digitale værktøjer i sagsbehandling
- kørekort – da fysisk besigtigelse af byggerier i hele Danmark er en del af jobbet
- et smittende godt humør, der inspirerer kollegaer
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- sikre, at eftersyn overholder fondens retningslinjer og leverer relevant dokumentation
- gennemgå og konkludere på 1- og 5-års eftersyn for at identificere svigt og skader – og videreformidle resultaterne til bygningsejer
- projektlede skade- og udbedringssager
- indgå i dialog med bygningsejere, rådgivere og entreprenører
- bidrage til erfaringsopsamling og vidensformidling om byggeteknisk kvalitet
Om at arbejde i Byggeskadefonden:
Vi arbejder for, at de store investeringer i almene og byfornyede ejendomme bliver omsat til gode robuste byggerier med lang levetid til gavn for både økonomi og klima.
Som teknisk sagsansvarlig kommer du til at arbejde med fagligt kompetente kollegaer inden for byggeteknik, men du får samtidig mulighed for at samarbejde med kollegaer, der er specialister inden for jura, administration og kommunikation. Fælles for os alle er, at vores egen viden aldrig kan stå alene. Du bliver en del af fagligt engageret miljø, hvor vi prioriterer trivsel, arbejdsglæde og et stærkt socialt fællesskab.
Læs mere om os:https://bsf.dk/om-fonden/job
Ansøg
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2025
Samtaler: 3.–14. november 2025
Opstart: 1. januar 2026
Send dit motiverede CV, evt. ansøgning og relevante bilag.
Har du spørgsmål? Kontakt driftsdirektør Kathrine Birkemark på tlf. 4161 8885 eller teknisk chef Peder Fynholm på tlf. 2227 5848.
Datoer
Oprettet: 2. oktober 2025Ansøgningsfrist: 31. oktober 2025
Forventet start: 1. januar 2026
Arbejdsgiver
ByggeskadefondenStudiestræde 50
1554 København
Københavns Kommune, Danmark