BIM-koordinator med IKT-ansvar, Odense og Vejle

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i Region Syddanmarks digitale bygningsdata og byggeprojekter?

Region Syddanmarks Bygningsafdeling (BYG) i Odense henholdsvis Vejle søger en engageret BIM-koordinator med interesse og kompetencer inden for IKT-ledelse. Du får en central rolle i at udvikle, drifte og kvalitetssikre regionens digitale bygningsplatform – samtidig med, at du understøtter byggeprojekter på tværs af regionens matrikler med både BIM-koordinering og IKT-opgaver.

BYG arbejder målrettet med at samle, strukturere og udvikle regionens bygningsdata, så vi sikrer et solidt digitalt grundlag for både drift, vedligeholdelse og fremtidige byggeprojekter. Regionen er samtidig i gang med at samle de større anlægsprojekter i BYG, hvor IKT-krav udvikles, specificeres og forankres. Stillingen er placeret i krydsfeltet mellem disse to spor.

Dine primære arbejdsopgaver
Med hovedvægt på BIM-koordinering vil du bl.a. få ansvar for at:

  • Hjemtage, strukturere og optegne eksisterende data og tegningsgrundlag fra lokale enheder
  • Digitalisere 2D-tegninger til 3D-modeller og sikre ensartede standarder på tværs af projekter
  • Vedligeholde og videreudvikle regionens digitale bygningsportal og BIM-modeller 
  • Deltage i projekter som BIM-koordinator, herunder koordinering på tværs af fag og interessenter
  • Sikre kvalitet, standardisering og sammenhæng i bygningsdokumentation, projektmodeller og templates

Som IKT-ansvarlig i projekterne vil du desuden:

  • Bidrage til udvikling, implementering og vedligeholdelse af standardiserede IKT-aftaler og paradigmer
  • Rådgive projektledere og byggeprojekter om IKT-krav, digitale afleveringer og datastandarder
  • Udarbejde og præcisere krav til digital kommunikation, dataudveksling og digitale leverancer
  • Koordinere digital aflevering i byggeprojekter og sikre, at data og dokumentation opfylder gældende standarder og krav
  • Verificere metadata, BIM-modeller, konsistens, kollisionskontrol samt drifts- og vedligeholdelsesdata (DV-data)
  • Understøtte implementering af DV-data i sygehusenhedernes FM-systemer (fx Dalux FM)
  • Medvirke til løbende opfølgning og kvalitetssikring af digitale data i projekterne

Opgaverne løses i tæt samarbejde med projektchefer, projektledere, den nuværende IKT-leder, tekniske specialister samt lokale enheder på sygehusene.

Din profil
Vi forventer, at du har en byggefaglig uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende teknisk baggrund på tilsvarende niveau. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med BIM og gerne VDC – gerne fra en rolle som BIM-koordinator 
  • Har solid erfaring med Revit; kendskab til Rhino, 3D-scanning og Reality Capture er en fordel 
  • Har erfaring med koordinering af tekniske tegninger og dokumentation
  • Har erfaring med eller kendskab til IKT-aftaler, digital projektstyring og digitale afleveringskrav i byggebranchen
  • Har forståelse for byggeriets faser og byggeprocessen i sin helhed
  • Har kendskab til FM-systemer og digitale driftsdata (DV-data)
  • Arbejder struktureret og systematisk og trives med standardisering, kvalitetssikring og digitale arbejdsgange
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i stærke samarbejdsrelationer på tværs af fag og organisatoriske niveauer
  • Er serviceminded, tillidsskabende og kommunikerer åbent, konstruktivt og uformelt
  • Har kørekort til personbil, da der vil være mødeaktivitet på tværs af regionens matrikler

Om BYG og din hverdag
Du bliver en del af BYG’s kontor i Odense henholdsvis Vejle, som vil være dit hovedarbejdssted, men der vil også være en del udadgående aktivitet på tværs af Region Syddanmarks sygehusenheder og øvrige enheder, med projekter fordelt i hele regionen.

BYG varetager opgaver inden for nybyggeri, renovering, vedligeholdelse og energi, samt teknisk dokumentation og digital udvikling. Afdelingen består af et bredt sammensat hold af bl.a. ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, jurister og økonomer. Den faglige alsidighed giver gode muligheder for sparring, vidensdeling og fælles problemløsning på tværs.

Afdelingen er præget af:

  • En åben, uformel omgangstone med plads til humor
  • Stor tillid til den enkelte medarbejder og mulighed for at præge egen opgaveløsning
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et dynamisk og fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde og kvalitet

Her får du mulighed for at bidrage direkte til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og de fysiske rammer for patientbehandling i Region Syddanmark – både gennem driftssikre digitale bygningsdata og gennem velfungerende byggeprojekter.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Arbejdssted: BYG Odense, Hospitalsringen 90, 5260 Odense eller BYG Vejle, Damhaven 12, 7100 Vejle
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter nærmere aftale

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Projektchef Martin Djørup, tlf. 29 49 03 47 for Odense 
Projektchef David Klug, tlf. 24 44 85 48 for Vejle

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 29. maj 2026
Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Region Syddanmark
Syddanmark, Danmark