Beregner søges til Hvidberg i Struer

Vil du være en del af en virksomhed, som dagligt bidrager til en mere miljøvenlig nedbrydningsbranche, og som genbruger over 90% af materialerne til gavn for mennesker, miljø og samfund? Er du bygningskonstruktør, trives du med en alsidig hverdag, og har du erfaring med beregning? Så er det dig, vi søger til Hvidberg A/S!

Om stillingen

Du vil med reference til afdelingsdirektøren og i samarbejde med kolleger have ansvaret for at vurdere og sikre konkrete og konkurrencedygtige tilbud, sikre at projekterne afsluttes korrekt samt lave økonomiske og ressourcemæssige beregninger som grundlag for at afgive tilbud. Hertil skal du have en god dialog med kunderne både i søgningen efter nye kunder, i tilbudsfasen og ved opfølgning på aftaler. Du er med i ledergruppen for nedbrydningsafdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte at:

  • Rådgive og assistere kunder i ansøgning af nedbrydningstilladelser
  • Deltage i besigtigelser i forbindelse med udbud
  • Udarbejde miljøscreeninger og affaldsanmeldelser m.v.
  • Udarbejde kalkulationer på baggrund af udbudsmaterialer/besigtigelser
  • Udarbejde oplæg til tilbudspriser i henhold til selskabets politik
  • Overlevere opgaver til projektledere

Kvalifikationer
Der er flere indgangsvinkler til stillingen. Du kan f.eks. være uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende. Brancheerfaring vil være en fordel, men ikke et krav. Du har flair for IT.

Som person er du udadvendt og har gode analytiske evner. Du har forståelse for godt købmandskab og kundernes behov. 

Hvidberg A/S tilbyder
En attraktiv stilling i en virksomhed i vækst, hvor kulturen er sund, og sammenholdet er godt. Vi er lydhøre over for idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling. Vi har konstant fokus på udvikling, så vi kan følge med forandringer både internt og eksternt.  

Derudover tilbydes du løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og pensionsordning samt pc og telefon. Vi har en velfungerende personaleforening, hvor der løbende afholdes arrangementer af forskellig karakter.  

Om Hvidberg A/S 
Nedbrydningsfirmaet Hvidberg har over 40 års erfaring med alle former for nedbrydningsopgaver i hele Danmark. Vi er eksperter, når det gælder totalnedbrydning, indvendig nedbrydning, knusning, genanvendelse og transport af nedbrudte materialer. Vi råder over en stor maskinpark, veluddannede nedbrydningseksperter og et veldokumenteret projektforløb, der skaber merværdi for vores kunder. 

Du vil blive en del af en virksomhed, som ekspanderer og konstant udvikles. Vi er i dag 55 medarbejdere, og vi forventer massiv vækst over de kommende år. Dertil er vi i gang med etablering af nyt domicil, som forventes færdigt inden for de næste par år, med en miljøplads til håndtering af byggeaffald, der lever op til de højeste standarder inden for branchen med hensyn til miljø og recycling.  

Vores kunder findes både i det private og i det offentlige inden for bl.a. ingeniør- og byggebranchen samt hos arkitekter, og vi varetager projekter i alle størrelse.

Læs mere på: www.hvidbergas.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. juni 2020
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
JKS Holstebro
Enghaven 2
7500 Holstebro
Holstebro Kommune, Danmark