Beredskabsfaglig sikkerhedsrådgiver til Sikring DBI

Vil du være med til at skabe tryghed og styrke sikkerheden i danske virksomheder?
Hos DBI søger vi en sikkerhedsrådgiver, der brænder for at omsætte viden til konkrete løsninger og hjælpe vores kunder med at beskytte mennesker, værdier og drift.

Et stærkt fagligt fællesskab

Som en del af vores sikringsteam bliver du en del af et engageret miljø, hvor vidensdeling, nysgerrighed og faglig sparring er i centrum. Du vil opleve en arbejdsform, hvor der er stor frihed i hverdagen og hvor vi prioriterer at hjælpe hinanden med stort som småt.

Du får mulighed for at udvikle dig gennem videreuddannelse og specialisering inden for sikkerhed, sikring og resiliens, så du hele tiden kan holde dig skarp og på forkant med udviklingen.

Dine opgaver

Hos os får du en og meningsfuld hverdag, hvor dine opgaver variere bl.a. mellem at løse opgaver på kontoret, være på kundebesøg, eller undervise kursister. Med udgangspunkt i din beredskabsfaglige erfaring, kommer du bl.a. til at arbejde med at:

  • Udføre og facilitere risikoanalyser fx ROS-analyser
  • Rådgive om beredskabsplanlægning og risikostyring
  • Udvikle strategier, politikker, planer, instrukser mv.
  • Designe og lede evakuerings-, beredskabs- og krisestyringsøvelser
  • Formidle viden fx som underviser

Du vil møde kolleger, der nørder sikkerhed, fordi de simpelthen ikke kan lade være – og som deler deres viden med glæde.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid beredskabsfaglig erfaring
  • Trives i en kommerciel konsulentrolle med tæt kundekontakt og relationsopbygning
  • Er god til at skabe tillid og langsigtede relationer
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til at undervise og formidle din viden
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Det får du hos os

  • Et fagligt stærkt og uvildigt miljø, hvor din viden gør en reel forskel
  • En kultur præget af fleksibilitet, kollegial sparring
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Gode rammer, pensions- og sundhedsordning – og en kantine, vi er stolte af

Praktisk

  • Arbejdssted: Hvidovre
  • Rejsedage: ca. 10-20 årligt
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Vil du være med?

Ring eller skriv til afdelingsleder Karin Castro på tlf. +45 50 80 78 32 eller e-mail: kcm@brandogsikring.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i DBI!

 



Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 17. september 2025
Kontaktperson
Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Telefon: 29797089
mhh@brandogsikring.dk
Arbejdsgiver
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Danmark