Bæredygtighedskoordinator til Hedehusene

Projektansættelse Vi går nye veje - vil du med på holdet? Spæncom søger bæredygtighedskoordinator med lyst og evner til at være tovholder for vores indsats på et strategisk vigtigt område. Der er tale om en projektansættelse, med forventet varighed på 6 måneder.

Du kommer på et team af pionerer
Hos Spæncom søger vi altid nye veje mod højere kvalitet, for vi vil fortsat gå forrest og sætte standarden for intelligente, præfabrikerede betonløsninger til al slags byggeri. Som en del af en international koncern rummer vi al den nyeste viden og højeste ekspertise, som gør os til pionerer på vores felt.
Vores resultater er skabt af dygtige, ambitiøse og kreativt tænkende medarbejdere - måske er du den næste på holdet?
 
Vi søger en struktureret og detaljeorienteret tovholder, der brænder for bæredygtighed og EPD. Som betonpionere i Danmark vil vi også være blandt frontløberne i betonbranchen på bæredygtighed. Betonbranchen har allerede lagt sig i front ved at udvikle et software, der kan udregne EPD’er for forskellige elementtyper – et software, der er kontrolleret af den uafhængige organisation EPD Danmark. Vi har derfor nu startet arbejdet med at udvikle vores egne EPD’ere ved hjælp af denne software. Til dette arbejde har vi brug for mere viden og flere kræfter, så vi kan bygge systemet op og sikre, at det kan håndtere både produkt og projekt EPD’ere.

Du får faglig udvikling
Du bliver en del af teamet, der præger fremtidens betonbyggerier i Danmark. Vi er altid i bevægelse i dynamisk samarbejde med vores kunder, og det giver dig optimale muligheder for faglig udvikling via spændende og udfordrende opgaver - opgaver, vi løser med de nyeste, digitale redskaber såsom BIM.

Som bæredygtighedskoordinator skal du stå for dataindsamlingen til udarbejdelse af EPD’er. Både produkt og projekt EPD’er. Derudover skal du udarbejde og beskrive processerne for indsamling af data og den fremadrettede håndtering af data. Du er med til at sikre datavalidering/kvalitetssikring i processerne og får den forankret i Spæncoms ledelsessystem. Endelig udarbejder du kravspecifikationer for rapporter, der genereres på baggrund af data fra Spæncoms SAP system (vores ERP system). Ud over disse opgaver bliver du også involveret i at uddanne medarbejderne i Spæncom, så ERP’erne bliver en integreret del af vores arbejde.

Du får 500 nye kolleger, så hvad forventer vi
Vi tror på, at fremtidens bæredygtige og solide Danmark skal bygges med mennesker og miljø for øje - det sker bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Hvis du bliver vores nye bæredygtighedskoordinator, får du 500 kolleger fordelt på vores fire afdelinger i Danmark. I Hedehusene er der 35 kolleger.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse indenfor bæredygtigt design eller lign., eller måske er du selvstændig koordinator inden for området. Vi er åbne for alle muligheder, hvis bare du har lysten og evnen til at arbejde med EPD’ere. Det betyder også, at du har en forståelse for LCA beregninger og EPD mht. opbygning, indhold og afgrænsning inden for retningslinjerne. Du kender derover til samspillet med 3. parts overvågningen (EPD Danmark) og har viden om, hvor en elementproducent kan bidrage mest til kundens ønske om at opnå en DGNB certificering eller lign. Har du kendskab til EPD værktøjet hos Dansk Beton vil det være en klar fordel, men ikke et krav.
Du trives i et miljø, hvor evnen til at formidle information mellem projektets samarbejdspartnere er i højsæde, og du vil være en vigtig sparringspartner i de forskellige afdelinger som HSE, Teknik, Kvalitet, indkøb og salg. Desuden skaber du gode relationer ved at være tillidsskabende og positiv, og du arbejder effektivt ved at være systematisk og vedholdende. Endelig er du engageret med et godt humør, og din proaktive holdning giver gode resultater. Det er en forudsætning, at du kan kommunikere flydende på dansk i skrift og tale.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. februar 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Per Bachmann
Telefon: 28444832

Arbejdsgiver
Spæncom A/S
Letvadvej 37
9200 Aalborg SV
Aalborg Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Akacievej 1
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune, Danmark