Arbejdsmand til byggeplads

Vi søger en arbejdsmand, der har hænderne skruet ordentlig på, samt har kendskab til, hvordan en byggeplads er opbygget.

Vi søger:
En ansvarsbevidst og struktureret arbejdsmand, som trives med at arbejde udendørs, og som har en god indstilling til at få opgaverne løst. De fleste arbejdsopgaver vil være ude på byggepladser på Sjælland, hvor det er en fordel at kende arbejdsgangene på en stor byggeplads.

Vi leder efter en kollega, som har lyst til at være en del af et team, hvor vi når målene sammen. En der vægter gensidig respekt højt, er udadvendt og kan holde mange bolde i luften, samtidig med at vi fastholder en god tone og arbejdsånd.

For den rette person omfatter stillingen en stor grad af frihed under ansvar, hvor du mere eller mindre selv får lov til at tilrettelægge din arbejdsdag.

Arbejdsopgaver:

  • Byggepladsindretning og -sikkerhed
  • Håndtering og kørsel af materialer internt på byggepladser
  • Diverse lettere registreringer i forbindelse med sikkerhed og kvalitet
  • Kørsel af materiel til og fra byggepladser
  • Vedligeholdelse af udvendige arealer og materiel på virksomhedens ejendomme
  • Lettere udvendig vedligeholdelse af virksomhedens ejendomme

Hvem er du:
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har hænderne skruet ordentlig på, ikke er bange for at tage fat, og at du har kendskab til, hvordan en byggeplads er opbygget. Som person besidder du en god portion ordentlighed, du overholder dine aftaler og tager ejerskab for dine opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring inden for byggepladsarbejde
  • Har kørekort til alm. bil samt gerne trailerkørekort - både bil og trailer vil blive stillet til rådighed efter behov
  • Er kvalitetsbevidst i dit arbejde og respekterer sikkerheden på arbejdspladsen
  • Tager ejerskab for dit arbejde og har en god forståelse for arbejdsgangen på en byggeplads
  • Er et ordensmenneske, struktureret samt god til at skabe overblik og prioritere dine opgaver
  • Er fleksibel og  kan arbejde selvstændigt
  • Møder dagen med godt humør og vilje til at lære 

Praktiske oplysninger: 

  • Løn aftales efter kvalifikationer
  • Arbejdstid: kl. 7-15.30
  • Jobbet er en fastansættelse på 37 timer om ugen

Ole Jepsen A/S er en erfaren entreprenørvirksomhed på Sjælland og i Hovedstadsområdet, der udfører nybyggeri, ombygning og renovering i hoved- og totalentrepriser. 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 16. april 2024
Ansøgningsfrist: 15. maj 2024
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
OLE JEPSEN A/S
Abildgårdsparken 10
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune, Danmark