Anlægsingeniør til stilling som projektleder for byggemodning
Som projektleder med base på vores kontor i Hedensted får du ansvar for byggemodningsprojekter fra start til slut på store boligprojekter i hele landet.
Opgaver
- Projektledelse: sikring af fremdrift og kvalitet i hele byggeprocessen
- Koordinering: samarbejde og kontakt med myndigheder, rådgivere og entreprenører
- Projektering: udarbejdelse af skitseprojekter og overblik over tekniske løsninger
- Økonomistyring: håndtering af projektøkonomi og budgetter for egne sager
- Byggeledelse: ansvar for byggeledelse af byggemodninger i bygherrerollen
- Faglig støtte: løbende rådgivning til vores byggeledere på igangværende sager
Som projektleder kommer du til at følge vores projekter fra de indledende skitser til den endelige aflevering. Du får en nøgleposition, hvor fleksibilitet og korte beslutningsveje skaber en dynamisk og effektiv arbejdsdag.
Kronhusene fokuserer udelukkende på udvikling af kvalitetsrækkehusprojekter og tilbyder gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et kompetent team bestående af bl.a. landinspektører, advokater, landskabsarkitekter og erfarne bygningskonstruktører.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende rolle ved myndighed, i rådgiverbranchen eller entreprenørbranchen og har lyst til at indgå i et agilt projektteam med mange bolde i luften
Krav
- Erfaring med projektering af veje og/eller kloak og fortrolighed med værktøjer som Bentley Microstation, Powercivil eller OpenRoads
Fordele
- Erfaring med anlægsprojekter, byggeledelse og tilsyn
Projektstyringserfaring, herunder økonomistyring af sager samt erfaring med håndtering af myndigheder, rådgivere og entreprenører omkring anlægsprojekter. - Kendskab til AB18, ABR18 og reglerne omkring udbud af anlægsopgaver
- Gode kommunikative evner og sans for at samarbejde bredt
- Evne til at strukturere, bevare overblikket og arbejde effektivt mod deadlines
Praktisk information
Kørsel til byggepladsbesøg og møder forventes primært at kunne foregå i egen bil. Der honoreres efter gældende godtgørelsesregler. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, og løn fastsættes efter kvalifikationer.
Ansøg
Har du spørgsmål eller ønsker at søge stillingen?
Kontakt ansvarshavende projektchef Aman Yahya på tlf. 30 73 80 17, eller send din ansøgning direkte til aya@kronhusene.dk.
Datoer
Oprettet: 12. november 2024Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Kronhusene Udvikling A/SHelge Nielsens Alle 7
8723 Løsning
Hedensted Kommune, Danmark